Nyheder

Fem maskinfirmaer med åbent hus

15. apr. | Indrykket af Maskinbladet

Entreprenør satte punktum ved at snuppe to Komatsu-gravemaskiner i ét hug.

Del artiklen:

Entreprenørfirmaet Tuse Næs Entreprenøren nåede omkring Scantruck i Ringsted, inden årets femdobbelte åbent hus-arrangement på Kærup Parkvej lukkede lørdag eftermiddag. Det var salgskonsulent Jesper Björg hos Scantruck særdeles tilfreds med. Firmaet fra Holbæk-kanten lukkede nemlig de to dages Åben Maskinvej for fem maskinfirmaer med at købe to Komatsu-gravemaskiner.

- Totalt solgte vi seks maskiner i løbet af de to dage, og heraf tegnede Tuse Næs Entreprenøren sig så for de to otte-tons Komatsu PC80'ere. Det blev et effektfuldt punktum for to rigtig fine dage, hvor både vi hos Scantruck og kollegerne hos de fire andre maskinfirmaer havde besøg af rigtig mange maskininteresserede, fortæller sælger Michael Lehnshøj fra Scantruck Øst-afdelingen i Ringsted.

- Vi oplevede forskellige strømme af gæster i løbet af de to dage. Nogle perioder af dagene var forholdsvis rolige, mens der til andre tider var masser af besøgende. En god indikator for, at Åben Maskinvej 2019 blev en rigtig fin oplevelse, er pølsemandens aktivitet. Fredag blev der langet 600 portioner over disken, mens niveauet dalede en anelse til 500 om lørdagen, siger Michael Lehnshøj.

Flere end sidste år

Det var de fem maskinfirmaer Scantruck, Hydrema, Nicolaisen & Larsen, Helms TMT-Centret samt Mertz, som alle har adresse på Kærup Parkvej, der igen inviterede til samtidigt åbent hus. Åbenlyst en god idé. Maskininteresserede tog turen fra nær og fjern for at opleve muligheden for en hel håndfuld maskinfirmaer vise sig frem. Den første Åben Maskinvej blev afviklet i fjor, og vurderingen fra aktørerne lyder på, at dette års arrangement trak lidt flere besøgende end sidste år.

- Selv om det naturligvis er godt at sælge maskiner direkte på et åbent hus-arrangement, handler det jo i høj grad om at få en god snak med de mange gæster. Vi kan konstatere, at det blev en rigtig god weekend med fin stemning, siger Michael Lehnshøj hos Scantruck.


OBS! Når du gemmer kommentaren vil du modtage en mail med et link til aktivering. Din kommentar vil først blive vist når du har aktiveret den. Din email adresse vil selvfølgelig ikke blive vist!

Hold en god tone

Undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter i kommentarerne.
Brug kun links i kommentarerne, såfremt det er relevant.

OBS.: Debatten modereres af portalens redaktion. Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes konsekvent.


Tak for din kommentar!

Vi er dog ikke helt færdige endnu. Vi har sendt dig en mail med et link til aktivering af din kommentar. Først når du har brugt linket vil din kommentar blive synlig på hjemmesiden.

Har du ikke fået en mail i løbet af 10 minutter kan det være fordi din mail service har frasorteret den som spam.

Udvalgte PARTNERS

Udvalgte PARTNERS produkter

Udvalgte PARTNERS ydelser

Udvalgte PARTNERS arrangementer

reklame