Tre begreber, alle bruger - men lever armaturet op til dem?
30. sep. | Indrykket af RN Solutions ApS
RN Solutions: Kun dokumentation holder, hvad markedsføringen lover.
Fjerkræhuse er blandt de mest krævende staldmiljøer, når det kommer til belysning. Armaturerne skal kunne dæmpes præcist, være flimmerfrie og samtidig tåle fugt, støv, ammoniak, desinfektion og gentagen højtryksrensning gennem hele produktionsperioden. Alligevel lever langt fra alle løsninger på markedet reelt op til det i praksis, oplever RN Solutions.
"Vi taler med producenter, der har erfaret, at et armatur markedsført som 'velegnet til stald' ikke nødvendigvis holder til den daglige rengøring. Det er dyrt at lære på den hårde måde," siger Preben G. Sørensen, belysningskonsulent hos RN Solutions.
IP69K er ikke bare et tal på en varedeklaration
IP-klassificering angiver et armaturs modstandsdygtighed mod støv og vand. IP69K er den højeste standard på markedet og dækker over test mod både støvindtrængning og kraftig højtryksrensning ved høj temperatur.
"Det er ikke nok, at et armatur kaldes vandtæt. Det skal være testet og dokumenteret til netop disse påvirkninger den belastning, armaturerne udsættes for i et fjerkræhus - ellers ved man reelt ikke, hvad man har investeret i," forklarer Preben G. Sørensen.
Flimmer opfattes anderledes af fjerkræ end af mennesker
Fjerkræs syn registrerer lysskift hurtigere end det menneskelige øje, og flimmer, som mennesker ikke selv bemærker, er en stressfaktor for dyrene. Derfor er RN Solutions' Flicker Free-armaturer testet af DTU Risø.
"Vi lægger vægt på, at det ikke bare er vores eget udsagn, at lyset er flimmerfrit. Det skal kunne dokumenteres af en uafhængig instans," siger Preben G. Sørensen.
Installation er en del af regnestykket
Ud over armaturets tekniske egenskaber peger RN Solutions også på installationen som en faktor, der ofte overses, når belysning skal vælges. Med Plug 'N Play-teknologi kan op til 60 armaturer serieforbindes med færdige kabler og stik, hvilket reducerer både montagetid og risikoen for installationsfejl.
"For mange producenter er tidsforbruget ved installation lige så vigtigt som selve armaturets pris. Det kan være en udfordring med installationer i eksisterende stalde, så derfor er det vigtigt med en hurtig og sikker montage-løsning med armaturer til staldmiljøer. Ved nybyggeri er der også rigtig mange penge at spare med en Plug 'N Play-løsningen, fremfor en traditionel fastinstallation" siger Preben G. Sørensen.
Et spørgsmål om dokumentation
Den fælles nævner for IP69K, Flicker Free og Plug 'N Play™ er, at de skal være dokumenterede - ikke blot markedsført, mener RN Solutions. Virksomheden anbefaler, at producenter, der overvejer en ny belysningsløsning, konkret spørger ind til testdata og garantivilkår, før de investerer.
RN Solutions' egne løsninger til fjerkræ leveres med en 10-års tryghedsgaranti: 5 års fuld garanti efterfulgt af 5 års ekstra produktbeskyttelse.

