Bluetongue: Den vigtige forebyggelse

Selvom sygdommen hedder bluetongue, er det ikke kun tungevævet, der rammes af den dårlige blodcirkulation – men også andet væv. Det sker, fordi det venøse blod ikke kan løbe tilbage til hjertet, når det har afgivet sin ilt til vævet. Det venøse blod er blåligt, mens blodet, der kommer iltet fra hjertet, er lyserødt.

Når smitten først er i dyret, bevæger den sig til de regionale lymfeknuder, hvor virus formerer sig og gør dyret sygt.

Hvordan påvirker virus blodkarrene?

Teknisk set inficerer virus endotelet – det vil sige, at virus inficerer den inderste beklædning i de inderste og mindste blodkar, det man kalder kapillærer. Det skaber vaskulitis, altså karbetændelse, som lukker blodkarrene.

Typiske symptomer på bluetongue

De lukkede blodkar giver symptomer som hævelse og ødemer i dyrenes ansigt og andre steder og kan i alvorlige tilfælde give den blå tunge. Andre typiske symptomer er tåreflåd og savl. Derudover er der meget karakteristiske lokale læsioner i næse og mund, som kan minde om mund- og klovsyge.

Hvordan smitter bluetongue?

Bluetongue er en sygdom, som er kommet hertil fra Afrika og er blevet udbredt op gennem Europa af mitter – altså småinsekter. Man siger, at smitten er vektor-båren. Derfor følger smitten vektoren – som i dette tilfælde er mitter.

Hvordan overføres smitten via mitter?

Mitterne inficeres, når de suger blod på dyr, som har virus i blodet. Herved får de virus ind i spytkirtlerne. Når de sætter sig for at stikke og suge blod af det næste dyr, begynder de med at overføre noget af spyttet fra spytkirtlerne til dyret, og derved bliver virus også overført.

Der kan sidde tusindvis af mitter på dyrene, og de kan flyve rundt og smitte mange andre dyr.

Bluetongue kan smitte mellem drøvtyggere, både vilde og domesticerede, altså tamme. Det betyder, at hjortevildt også kan få sygdommen og dermed være en kilde til sygdommen.

Vil du vide meget mere om Bluetounge? Besøg da vores univers her