Jutemateriel som beskæftigelsesmateriale: galt eller genialt?

I mange danske svinestalde er beskæftigelsesmateriale stadig noget, der primært forbindes med halm, træ og reb. Men et materiale, der i stigende grad dukker op i internationale  løsninger – og som også nævnes i både EU’s anbefalinger og danske myndigheders vejledning – er jute: jutesække, jutereb og jutemåtter.

Alligevel fylder jute forbløffende lidt i den danske hverdagssnak om berigelse. Og det er netop her, debatten bliver interessant: Er jutematerial en overset genvej til mere ro i stierne og en smart multi løsning til effektiv beskæftigelse?

Bakteriefrit og bionedbrydeligt med multifunktioner, men stadig ikke udbredt i Danmark?

Jute har fundet sit indpas i mange udlandske griseproduktioner i Europa og det skyldes helt konkret 3 kvaliteter: hygiejne, bionedbrydelighed/bæredygtighed og dets evne til at imødekomme flere af grisenes behov på samme tid.

På hygiejnesiden findes der i dag jutevarianter, der leveres som kimfri (“germ-free”) behandlet – som giver en ekstra sikkerhed i staldmiljøer, hvor alt, der hænger i stien, før eller siden møder støv, fugt og smittepres.

Samtidig er EU’s anbefalinger tydelige: Uanset materiale kan beskidte berigelsesobjekter resultere i sygdomme og bakterier, og at beskæftigelsesmaterialet evne til ikke danne bakterier, er en af de centrale kvaliteter, man bør vurdere berigelse ud fra.

På bæredygtighedssiden er jute en plantebaseret naturfiber, som er 100% bionedbrydelig.

I en tid hvor plastik i stalden (og plastikaffald generelt) er et varmt emne, rammer jute en nerve: Det føles som en "rigtig" berigelse – både for grisen og for den grønne profil, og samtidig er bionedbrydeligheden et nøgleaspekt ift. bakterieophobning. 

Jute og dets evne til at fungere som en berigelse, der imødekomme flere af grisenes behov, er heller ikke til at undervurdere. Grise har igennem sit naturlige adfærd behov for både at bygge rede, snuse/rode og tygge/destruere. Anvendes jute korrekt, og hænges tilgængeligt imødekommes grisenes behov helt af sig selv i forskellige faser. Grisen vil med sit adfærd tygge og destruere juten. Efterfølgende bruge juten som snuse- og rodemateriel samtidig med at det bruges som redematerial til søer eller blot tryghedsskabende for smågrise.  

Jute som primær beskæftigelse i Tyskland og Holland

Danmark har en stærk halm-kultur, og halm sikkert stadig et  velfungerende materiale – mens jute historisk har haft en mere nichepræget rolle i Danmark, ofte nævnt “især i farestald”.

 Derudover er den danske debat om rodemateriale ofte bundet op på “på gulvet”-logikken (materialet skal kunne rodes i på gulvniveau), hvilket stiller krav til forståelse, brug, ophæng, tilgængelighed og placering, hvis jute skal tælle som mere end blot et hængende stykke stof.

Her peger MS Schippers på: Når jute bruges rigtigt – lavt hængende, altid tilgængeligt, så har du en berigelse, der netop imødekommer dette i forskellige faser. Hvor både tygge/destruere, snuse/rode og mulighed for at bygge rede, samt være et tryghedsskabende element så har vi pludselig en interessant løsning. Og måske er det dét, vi i Danmark endnu ikke helt har fået øjnene op for endnu.

Kigger man sydpå, er billedet et andet. I både Holland og Tyskland fremstår jutesække og jutematerialer i højere grad som hverdagsværktøj – både som legebeskæftigelse og som redebyggemateriale uanset produktionsfase.

I holland er jutesække anvendt i forbindelse med faring og efterfølgende i smågrisens miljø, netop fordi materialet bliver et trygt og genkendeligt element.

 På den tyske side er jutesække et gennemgående produkt hos de fleste griseproducenter, der direkte kalder dem et “populært hjælpemiddel” i artsvarende svinehold – brugt til at beskæftige smågrise og slagtesvin eller som redebyggemateriale til søer.

Det betyder ikke, at jute er en magisk løsning i Holland og Tyskland. Men det peger på noget andet: I flere lande er jute i højere grad blevet normaliseret som en del af værktøjskassen – især i systemer, hvor man ønsker noget, der kan hænges op, rives i og udskiftes uden at ændre hele staldlogikken.

Jute materiale: Et naturmateriale med officiel rygdækning

Jute er allerede anerkendt i både EU-anbefalinger og dansk vejledning.

 Samtidig er der i markedet nu adgang til kimfri-behandlede juteprodukter, som taler direkte ind i den klassiske indvending om hygiejne.

 Og som naturfiber bliver jute hyppigt fremhævet som et bionedbrydeligt alternativ til mere “hårde” og kunstige løsninger.

Når man lægger de tre spor sammen – myndighedernes krav, produktudviklingen og internationale erfaringer – er det svært ikke at se jute som et område, hvor danske griseproducenter kan hente noget inspiration. Ikke ved at erstatte halm, gode rutiner og det der måske allerede giver succes, men ved at udvide paletten med et beskæftigelsesmateriale med multifunktioner, der i andre lande allerede er blevet en vane, og endnu vigtigere et værktøj der højner dyrevelfærden og produktiviteten.

Læs mere om relaterede emne: Praktiske råd omkring halebid og guide til beskæftigelelsemateriale i MS Schippers videnscenter.