Nye muligheder for højere fedttildeling
5. feb. | Indrykket af Nutrimin
– uden at belaste vommen
Tusind tak for alle besøgene på vores stand på NutriFair i Fredericia den 14. og 15. januar.
Det blev to spændende dage med mange gode faglige snakke og stor interesse for vores nyheder fra det seneste år.
Stor interesse for Elan® Fat Original
Særligt Elan Fat Original tiltrak sig opmærksomhed. Mange af de besøgende var nysgerrige på, hvordan man med Elan Fat kan øge fedttildelingen til 48 g fedtsyrer/kg tørstof som et effektivt alternativ til Bovaer – uden at skabe udfordringer for koens fordøjelse.
Ny generation af bypass-fedt
Elan Fat Original er udviklet til at maksimere energioptagelsen uden at påvirke vommens mikroflora negativt.
Produktet kombinerer fraktioneret palmeolie med naturlige fordøjelsesfremmere og en patenteret vombeskyttelse, som sikrer, at fedtet passerer vommen uden at forstyrre den normale fermentering.
Det giver mulighed for en højere energioptagelse, øget mælkeproduktion og et større fedtudbytte – samtidig med at vommens funktion bevares.
Positive erfaringer hos de første brugere
De første mælkeproducenter i Danmark har allerede taget Elan Fat Original i brug, og de foreløbige erfaringer ser lovende ud. Produktet er nemt at anvende i praksis og kan opblandes homogent i foderet.
Vi følger resultaterne tæt for løbende at kunne give konkrete anbefalinger om optimal dosering og praktisk anvendelse.
Vil du høre mere?
Er du nysgerrig på, hvordan Elan® Fat Original kan bidrage i din besætning?
Så tager vi gerne en uforpligtende faglig snak – giv os et kald på 87 50 08 80

