Test af Selko Lactibute til malkekøer

Sammendrag:

Selko Lactibute (vombeskyttet calcium-gluconat) er testet som foderadditiv til malkekøer i tidlig laktation under danske forhold.
Testen blev udført på bedriften Agrovis i perioden maj–juli 2025 med to ens grupper af nykælvere i to ens staldafsnit – en kontrolgruppe og en testgruppe, der fik 16 g Selko Lactibute pr. ko pr. dag i fuldfoderet.
Køer med tilskud af Selko Lactibute havde højere mælkeydelse end kontrolgruppen. I perioden 8-90 dage efter kælvning var forskellen på + 0,9 kg EKM/dag (50,9 vs. 50,0 kg EKM/dag).
Testen konkluderer, at tilskud af Selko Lactibute kan forbedre mælkeydelsen i tidlig laktation. Nutrimin anbefaler derfor tilskud af produktet til  goldkøer i close-up-perioden samt i de første 90 dage efter kælvning.

Introduktion

Calcium-gluconat er et vombeskyttet præbiotikum, som i udenlandske forsøg har vist lovende resultater som foderadditiv til malkekøer i tidlig laktation.
Calcium-gluconat virker i tyktarmen, hvor det bidrager til mikrobiel produktion af smørsyre, som har en gavnlig effekt ved at styrke tarmvæggen og understøtte tarmens energiforsyning og sundhed. Tyktarmen har en ofte overset betydning for foderomsætningen hos malkekøer, hvor 8-9 procent af den omsættelige energi fra foderet bliver absorberet i tyk- og bagtarm.

Teorien bag effekten af calcium-gluconat i tyktarmen er desuden, at en sundere tyktarm sænker risikoen for passage af endotoksiner over tarmvæggen, hvilket betyder færre infektioner hos koen i tidlig laktation. Infektioner er energikrævende, og færre infektioner kan derfor betyde en bedre energiudnyttelse og mere tilgængelig energi til mælkesyntesen i yveret.

Det kommercielle navn på foderadditivet med calcium gluconat er ”Selko Lactibute”, og tilskud af stoffet har i nyere hollandske og amerikanske forsøg resulteret i højere mælkeydelse, bedre foderudnyttelse og bedre reproduktionsresultater hos malkekøer i tidlig laktation.

Formålet med den aktuelle afprøvning var derfor at teste effekten af Selko Lactibute hos malkekøer under danske praktiske produktionsforhold.

Materiale og metoder

Testen er i perioden 1. maj – 31. juli 2025 gennemført på bedriften ”Agrovis” ved Bredebro i et samarbejde mellem besætningsejeren, Nutrimin og KvægViden.dk

Der indgik to grupper af nykælvere (2. kalvs og ældre) i testen, hvor halvdelen var kontrol og den anden halvdel fik gennem en ”farmpack” et tilskud på 16 gram Lactibute per ko per dag iblandet fuldfoderet.
Køerne var næsten udelukkende Holstein samt enkelte krydsninger med andre store racer. Tilskuddet blev givet i en ration baseret på majs- og græsensilage og tilskudsfoder baseret på rapskage, kraftfodermix og valset hvede.

Da det ikke var muligt at opdele bedriftens goldkøer, og selv om Selko Lactibute normalt også anbefales til goldkøer i close-up, blev testen alene lavet med køer i den første del af laktationen.

Køernes mælkeproduktion blev målt ved ydelseskontrol gennemført to gange i forløbet. Der blev desuden lavet foderkontroller i forbindelse med ydelseskontrollerne.
Resultaterne for mælkeydelse er opgjort på basis af ydelsesdata for enkeltkøer, som havde fået tilskuddet i mindst otte dage og som var kontrolleret i intervallet 8-90 dage efter kælvning.

Resultater

Figur 1 og 2 viser mælkeproduktionen for kontrol- og testhold for henholdsvis perioderne 8-60 dage og 8-90 dage af laktationen. I opgørelsen 8-60 dage indgår data fra 50/55 køer og i opgørelsen for perioden 8-90 dage indgår 81/88 køer fordelt på kontrol/testhold.

(Se graferne på Nutrimins hjemmeside her)

For begge perioder viser figurerne højere ydelse hos køerne, som fik tilskud af Lactibute. Effekten var størst i perioden 8-60 dage (figur 2), hvor ydelsen var henholdsvis 49,2 og 51,2 kg EKM hos køer på kontrol- og Lactibute-holdet. Forskellen var mindre i opgørelsen, som dækker kontroller fra 8-90 dage (figur 1). Her var EKM-ydelsen 50,0 og 50,9 hos henholdsvis kontrol og Lactibute.

Data fra ydelseskontrol omfattede også data for fedtprocent, proteinprocent og celletal, men i ingen tilfælde var der forskel mellem de to hold. Også antallet af køer med forhøjet BHB blev registreret, men andelen var lav, og der var ingen forskel mellem de to behandlinger.

De to gennemførte foderkontroller viste betydelig variation og ingen klare forskelle mellem de to behandlinger. Resultaterne fra foderkontrol var begrænset til de to opgørelser i forbindelse med ydelseskontrol, idet det ikke var muligt at korrigere for eventuelle ændringer i nykælvernes huld.

Konklusion

Samlet tyder testen på, at tilskud af Selko Lactibute (vombeskyttet calcium gluconat) har en positiv effekt på mælkeydelsen hos køer i tidlig laktation. Effekten ser ud til at være størst i de første to måneder efter kælvning.

Anbefalinger

Nutrimin anbefaler at anvende Selko Lactibute de første 90 dage efter kælvning, hvor et tilskud – med de nuværende priser på mælk og Selko Lactibute – vil give et afkast på cirka fire gange investeringen.
Selv om Selko Lactibute sandsynligvis kun har effekt i tidlig laktation, vil der i besætninger uden mulighed for opdeling af malkekøer være et positivt bidrag til økonomien ved at bruge produktet til alle køer i hele laktationen.

Udenlandske forsøg har vist positiv effekt af at tildele calcium-gluconat allerede i goldperioden, og Nutrimin anbefaler derfor også at tildele produktet til goldkøer med start i close-up-perioden.

I den aktuelle test er der ikke opsamlet data vedrørende malkekøernes reproduktion og antallet af infektioner, men udenlandske forsøg tyder på positive effekter af calcium-gluconat på de parametre og dermed en forbedring af koens holdbarhed. Ved opstart med tilskud af Selko Lactibute anbefaler Nutrimin derfor at følge besætningens udvikling tæt på disse områder.

For mere information vedrørende testen, ring til vores kvægteam på 87500880