Dit abonnement er suspenderet pga. manglende betaling. Betal venligst din faktura, som du finder her.

Opret gratis profil

Testfodring med methionin

27. jun. | Indrykket af Nutrimin

Forhøjet AAT hos nykælvere og goldkøer

Del artiklen:

Foderoptimeringen til den højtydende ko er ofte fokuseret på at styrke AAT-niveauet – både til CloseUp-goldkøerne og gruppen af nykælvere. Dette forudsætter, at holdinddelingen og rammerne er indrettet, så det er praktisk muligt. Tildelingen kan eksempelvis styrkes med specialkraftfoder eller udelukkende med Majsgluten 60.

Det er påvist, at den nykælvede ko – i den periode hvor koen malker af kroppen – responderer positivt på protein af høj kvalitet og med højt AAT-indhold. Når koen mobiliserer depotfedt, er der tale om ren energi, hvilket øger behovet for en stærk AAT-tilførsel.


Vombeskyttet methionin

Nutrimin tilbyder en løsning baseret på vombeskyttet methionin. Det er en omkostningseffektiv løsning sammenlignet med alternativer og kan tildeles via mineralblandingen, hvilket gør produktet både enkelt og let at håndtere.

Produktionsøkonomien og den nuværende mælkepris gør det oplagt at afprøve nye produkter, der kan øge dagsydelsen. Det gunstige bytteforhold, vi ser i øjeblikket, betyder, at der skal et mindre udbytte til, før der kan påvises en positiv effekt på bundlinjen.


Forsøg med 5 besætninger

I 2024 testede vi vombeskyttet methionin i fem besætninger i et større projekt i samarbejde med BioChem og med Finn Strudsholm som ekstern konsulent.

Projektets to formål:

  • At undersøge, om der kan påvises en øget dagsydelse i de første 100 dage efter kælvning.
  • At undersøge, om råmælkskvaliteten forbedres ved brug i CloseUp-perioden (resultater heraf følger i et senere nyhedsbrev).

Produktet RumiPro Methionin blev testet i fem besætninger fra 1. april til udgangen af august – én besætning med fokus på råmælkskvalitet og fire besætninger med 340–680 køer. Her blev topydelsen i forsøgsperioden (over tre kontrolleringer) sammenlignet med topydelsen før og efter forsøget. Forsøgsperioden blev så vidt muligt placeret uden større foderskift.

Resultaterne stemmer godt overens med litteraturen og viser varierende udslag. Vores resultater spændte fra en besætning med tydelig og sikker effekt til en anden med svag positiv tendens, mens der i en tredje besætning ikke kunne påvises nogen effekt.


Hvornår giver methionin bedst effekt?

Vores konklusion på baggrund af forsøget er, at vombeskyttet methionin bør anbefales, hvor der er potentiale for en positiv bundlinjeeffekt:

  • Rationer med lavt råprotein-/AAT-indhold
  • Køer i tidlig laktation
  • Højtydende køer i 2. laktation eller ældre
  • Bedst effekt ved tildeling både i goldperioden og tidlig laktation


Kundeeksempel: Foderbesparelse og høj ydelse

Vi har efterfølgende leveret vombeskyttet methionin til en kunde, hvor det anvendes til et nykælverhold på 60 køer. Her har methioninen erstattet Majsgluten 60 – med meget tilfredsstillende produktionsresultater vurderet ud fra topydelsen 0–60 dage efter kælvning. Resultaterne er drøftet med Dorte Niss Brask-Pedersen fra D&K Gruppen, som vurderer, at resultaterne er fuldt tilfredsstillende og på niveau med foderrationen med Majsgluten. Der er dermed opnået en foderbesparelse på 200–300 kr. dagligt for det højtydende hold.


Ring til Nutrimins kvægteam og hør nærmere om produktet.


OBS! Når du gemmer kommentaren vil du modtage en mail med et link til aktivering. Din kommentar vil først blive vist når du har aktiveret den. Din email adresse vil selvfølgelig ikke blive vist!

Hold en god tone

Undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter i kommentarerne.
Brug kun links i kommentarerne, såfremt det er relevant.

OBS.: Debatten modereres af portalens redaktion. Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes konsekvent.


Tak for din kommentar!

Vi er dog ikke helt færdige endnu. Vi har sendt dig en mail med et link til aktivering af din kommentar. Først når du har brugt linket vil din kommentar blive synlig på hjemmesiden.

Har du ikke fået en mail i løbet af 10 minutter kan det være fordi din mail service har frasorteret den som spam.

Udvalgte PARTNERS

Udvalgte PARTNERS produkter