Ny Indkøbschef og ny Reservedelschef
17. jun. | Indrykket af GRIMME Skandinavien A/S
Ulrik Hammershøj har nu titel af indkøbschef. Han skal fremover stå for alle større indkøb af reservedele og forhandling af indkøbsaftaler hos GRIMME.
Ulrik Hammershøj fik fra 1. juni 2025 ny titel som Indkøbschef hos GRIMME Skandinavien i Rødkærsbro.
Ulrik Hammershøj skal i fremtiden stå for alle større indkøb af reservedele samt forhandling af indkøbsaftaler.
Samtidig byder vi Thomas Bødker Kristensen velkommen til GRIMME Skandinavien. Han har pr. 1. juni 2025 overtaget stillingen som Reservedelschef hos GRIMME Skandinavien i Rødkærsbro.
Thomas kommer fra en lederstilling hos Hydraflex i Viborg. Thomas har faktisk i tidernes morgen, været ansat på lageret her hos os i over 10 år. Han mener endda, at han stadig kan huske nogle af varenumrene. I den forbindelse, havde Thomas et 8 måneders ophold hos GRIMME Landmaschinenfabrik GmbH & Co. KG i Tyskland. Han har stadig jævnlig kontakt med gode kammerater derfra.
Privat er Thomas Bødker Kristensen opvokset i Rødkærsbro (hans far er vores ”museumsinspektør” Poul Erik Bødker Kristensen).
I dag bor Thomas i Viborg. Han har 2 voksne sønner på 21 og 23 år.