Dit abonnement er suspenderet pga. manglende betaling. Betal venligst din faktura, som du finder her.

Opret gratis profil

Nyt finsk makkerpar skal sprøjte de sjællandske bakker grønne

16. jun. | Indrykket af Valtra

Hos Græsrødderne ApS er græs ikke bare noget, man går på, men derimod hele fundamentet for forretningen.

Del artiklen:

Virksomhedens seneste investering er en Valtra T235 Direct, som ikke blot skal trække tungt udstyr, men også være med til at udføre en helt særlig opgave, som kun få andre i Danmark er i stand til at udføre.

I mere end 20 år har Græsrødderne ApS, med base i Ølstykke på Sjælland, løst en bred vifte af opgaver med græs som omdrejningspunkt – lige fra etablering af plæner og biodiversitetsarealer til vedligeholdelse af grønne områder. Kunderne spænder bredt og tæller både virksomheder, private og kommuner.

Ejer Søren Boisen har i mange år sværget til ét bestemt traktorbrand, men for nylig sneg der sig en helt ny spiller ind i maskinparken: en Valtra T235 Direct. Og årsagen er ret unik, for med den nye Valtra som trækkraft skal den ved hjælp af en helt særlig metode så græs på skråninger og bakker på hele Sjælland.

"Det er en ret speciel metode, der også er ret tung, og i den forbindelse havde jeg brug for nogle flere hestekræfter. En af mine medarbejdere havde virkelig god erfaring med Valtra, så derfor var det meget naturligt for mig at kigge i den retning," siger Søren Boisen.

Søren Boisen og Græsrødderne fik leveret den nye Valtra i april, og den har allerede kørt mere end 80 timer.

Græs sås med klister

Metoden, som Søren Boisen ser et stort potentiale i, er sprøjtesåning. Det danner grundlaget for et nyt forretningsben hos Græsrødderne. En metode, der kun anvendes af ganske få i Danmark.

Sprøjtesåning går ud på, at man i en stor tank blander græsfrø og gødning med væske og papir- eller træfiber. Resultatet er en klistret limlignende masse, der kan ”skydes” op ad skråninger og bakker ved hjælp af en kanon, hvor man ønsker at så græs.

"Det kan være en udfordring at så på skråninger, men med denne metode klistrer frøene fast, og ved hjælp af papir- eller træfiberet dannes der en lille vandbank, som giver frøene den nødvendige fugt," forklarer Søren Boisen.

For at kunne håndtere det krævende udstyr har Søren Boisen investeret i en ny Valtra. Men det finske udstyr stopper ikke her, for redskabet stammer, ligesom Valtra, fra Finland og er blevet tilpasset med en ekstra vandtank, som er blevet monteret med hjælp fra den lokale smed.

"Det nye redskab vejer 15 ton, når det er fuldt læsset, og vi kører nogle gange lange distancer og op ad bakker. Med vores nye Valtra kan vi stadig holde en hastighed på 40 km/t, og det gør en stor forskel for vores daglige arbejde," siger Søren Boisen.

Glad for sin nye traktor

Søren Boisen og hans ansatte har nu haft lidt over en måned til at køre i den nye Valtra, og begejstringen er ikke til at tage fejl af.

"Der er mange ting, som adskiller den nye Valtra fra de andre, lidt ældre traktorer, vi har. For det første har den avanceret teknik, som ingen af vores andre traktorer er udstyret med. Og selvom jeg ikke har den store erfaring med den slags, er det utroligt nemt og brugervenligt at finde ud af," fortæller Søren Boisen.

Han fremhæver også komforten som en klar fordel.

"Når man sidder mange timer i traktoren, betyder det meget, at komforten er i top. Derudover oplever vi, at udsynet er virkelig godt. Vi er generelt meget glade for den alle sammen, og det er nærmest en daglig diskussion, hvem der skal køre i den."

Søren har desuden valgt at gøre lidt ekstra ud af sin nye traktor og har selv været med til at designe den.

"Det var en fed oplevelse at få lov til at designe sin egen traktor via Valtra Unlimited. Jeg er især glad for farven, som er en helt mat sort – jeg synes, det ser virkelig flot ud," siger han.

God relation til forhandleren

Valtra-traktoren er købt hos den lokale Valtra-forhandler Karl Mertz, hvor Søren har fået kompetent rådgivning af Martin Glüsing.

"Det har været alletiders at få hjælp til at vælge den rette traktor til mine opgaver. Ud over at køre med sprøjtesåmaskinen skal den også bruges til vintertjeneste, så det er vigtigt, at den kan det hele – og det har Martin været med til at sikre," fortæller han.

Men hjælpen stopper ikke ved leveringen af den nye Valtra-traktor.

"Hvis jeg har en udfordring med GPS’en eller noget andet, ringer jeg bare til Martin eller en montør, og så står de klar til at hjælpe. Det er virkelig god service, og for mig som virksomhedsdrivende er det helt afgørende, at jeg ikke holder stille. Derfor vil jeg heller ikke afvise, at der slutter sig flere Valtra-traktorer til maskinparken i fremtiden," slutter Søren Boisen.




OBS! Når du gemmer kommentaren vil du modtage en mail med et link til aktivering. Din kommentar vil først blive vist når du har aktiveret den. Din email adresse vil selvfølgelig ikke blive vist!

Hold en god tone

Undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter i kommentarerne.
Brug kun links i kommentarerne, såfremt det er relevant.

OBS.: Debatten modereres af portalens redaktion. Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes konsekvent.


Tak for din kommentar!

Vi er dog ikke helt færdige endnu. Vi har sendt dig en mail med et link til aktivering af din kommentar. Først når du har brugt linket vil din kommentar blive synlig på hjemmesiden.

Har du ikke fået en mail i løbet af 10 minutter kan det være fordi din mail service har frasorteret den som spam.

Udvalgte PARTNERS

Udvalgte PARTNERS produkter