Fibre fra naturen:

Hvad kan vildsvin lære os om griseernæring? Nye indsigter fra Argentina og Holland sætter spørgsmålstegn ved vores traditionelle fodring af pattegrise. Et nyt studie sammenligner maveindholdet hos vildtlevende pattegrise og hos deres konventionelt opdrættede artsfæller. Resultaterne er tankevækkende.

 Kilde: Yao et al. Porcine Health Management

Baggrund

Mange smågrise spiser kun lidt af det tilbudte fravænningsfoder i diegivningsperioden. Kan det være med til at gøre dem mere sårbare ved fravænning. Forskere har derfor kigget mod naturen for at finde inspiration: Hvad spiser pattegrise egentlig, når de vokser op i det fri?

Undersøgelsen

• 40 vilde pattegrise fra Bahía Samborombón i Argentina blev fulgt, og maveindholdet blev analyseret.
• 28 pattegrise fra en hollandsk forsøgsbesætning blev brugt til sammenligning.
• Desuden blev 25 kommercielle pattegriseblandinger undersøgt.

Nøglefund

• Flere fibre i naturen: Vilde pattegrise havde langt højere indhold af fibre i mavesækken – især ufordøjelige fibre som NDF, ADF og lignin.
• Mere fedt hos de tamme: Grisene fra forsøgsbesætningen havde højere fedtindhold i maven.
• Proteinindholdet blev målt på tværs af grupperne og fundet ens
• Fravænningsfoder versus natur: Kommercielt foder matcher på protein, men halter bagefter på fibre og aske.

Se tabel på Nutrimins hjemmeside

Makronæringsstofprofilen for maveindholdet hos farmopdrættede pattegrise og vildtlevende pattegrise

NDF: Samlet mængde plantecellevæg, ADF: Består af cellulose og lignin, ADL: Mængden af ufordøjeligt lignin i foderet, NFC: Letfordøjelige kulhydrater såsom sukker og stivelse.

Konklusion:

Pattegrise i naturen får væsentligt mere grovfoder og en del flere fibre end deres tamme slægtninge.

Det åbner op for spørgsmålet: Kan vi forbedre sundheden og foderoptaget hos smågrise ved at tilbyde et grovere og mere fiberrigt fravænningsfoder?

Kontakt os for en snak om fibre på 87500880