Stigende udfordringer

Efter udfasningen af medicinsk zink har mange svineproducenter kunnet påvise en øget forekomst af patogene streptokokker blandt deres grise. Patogene streptokokbakterier er således blevet en stigende udfordring. Specielt i vores klimastalde ser vi de patogene streptokokbakterier som en medvirkende årsag til alvorlige sygdomme, såsom hjernebetændelse, ledbetændelse og pludselige dødsfald. Problemet er komplekst og løses sjældent i et snuptag. Vi må søge efter tiltag med fokus rettet på såvel management som fodring og staldhygiejne.

Fokus på smittereduktion allerede før faring

Studier viser, at bakterien allerede forekommer i høje niveauer før og kort efter grisens fødsel (Amass et al., 1997; Gaiser et al., 2022 under review).

Ifølge studiet fungerer såvel fødselsgang som spyt som primære levesteder for streptokokkerne og kilder til smitte mellem so og pattegris. Dette understreger behovet for at fokusere på arbejdsrutiner og fodring allerede før faring.

Arbejdsrutiner og fodring af vores søer

Nyfødte grise vil allerede være smittet med streptokokker ved fødsel. Selvom rengøring, desinfektion og udtørring af farestien er helt afgørende, så er soen selv ofte den primære kilde til smitte. Dette sker både gennem afføring og direkte kontakt. For at reducere smittetrykket kan følgende tiltag overvejes:

• Inden indsættelse i farestalden: En grundig afvaskning af søerne vil reducere mængden af patogene bakterier.
• Foderhygiejne: Foderet til vores søer skal være fri for toksiner og patogene bakterier. Giv det et tjek.
• Vores søers immunforsvar kan støttes via fodersammensætning: Fibre, probiotika, organisk bundne sporstoffer, organiske syreprodukter, antioxidanter mv.

Råmælkens betydning

Selvom grise ofte er smittet allerede før faring, så vil immunoglobuliner fra råmælken mindske graden af infektioner i diegivningsperioden. Effekten aftager dog, når grisene nærmer sig fravænning, og især besætninger med mange levendefødte grise vil være udfordret. Betydningen af tilstrækkeligt råmælk (200 ml/gris) af god kvalitet kan IKKE overvurderes.

Kvaliteten af foderet spiller en rolle

Kornkvaliteten fra 2024-høsten er forbedret sammenlignet med 2023, men der er stadig en del landmænd, som oplever problemer med produktivitet hos deres grise på grund af kvaliteten af deres korn (Læs mere om kornkvalitet her). Søer, der får foder med uheldigt højt indhold af patogene enterobakterier og toksiner (skimmelsvampebefængt korn) eller fejlfermenteret vådfoder (fejlforgæring), udsættes for et større pres, og hele immunforsvaret sættes på prøve. Dette kan reducere såvel mængden som kvaliteten af råmælk til rådighed for den lille nyfødte pattegris.

Sofodertiltag hos såvel de drægtige som diegivende søer:

1. Tørfoder: Undgå foder med enterobakterier, svampe og toksiner. Overvej måling af patogene bakterier og overvej en tilsætning af syreprodukter for at forbedre foderkvaliteten.
2. Vådfoder: Undgå fejlgæring. Analyser for mængder og typer af gær i foderet og få tilsat det optimale syreprodukt!
3. Fiberindhold: En velvalgt mængde og sammensætning af langsomme, hurtige og resistente fibre fremmer tarmens sundhed og styrker. En fiberrig kost er godt for såvel mennesker som dyr.
4. Probiotika: Tilsæt levende sporer af mælkesyrebakterier eller gærceller for at styrke soens tarmsundhed.
5. Organiske mikromineraler: Tilsætning af organiske mikromineraler som kobber, jern, mangan og selen kan styrke soens immunforsvar.

Ved at implementere ovenstående tiltag kan vi reducere forekomsten af de patogene bakterier, forbedre kvaliteten og mængden af råmælken og styrke immunforsvaret hos såvel store som små. Samlet set kan vi således give vores pattegrise en sundere start, som vil smitte af lang tid efter, de har forladt farestalden.

Slå på tråden og lad os tage en snak om dine grise.