Dit abonnement er suspenderet pga. manglende betaling. Betal venligst din faktura, som du finder her.

Opret gratis profil

Effektive Løsninger til Goldkøer

10. jan. | Indrykket af Nutrimin

Besøg Nutrimin på NutriFair

Del artiklen:

Besøg Nutrimins Kvæggruppe på NutriFair i Fredericia den 15. og 16. januar 2025

Nutrimin har arbejdet med en række spændende emner i det forløbne år, som vi gerne vil præsentere på NutriFair.

Få køerne til at give mere råmælk

Nutrimin har afprøvet tilskud af syntetisk methionin i 5 forskellige besætninger med i alt 2000 køer. Ved tildeling til goldkøer i CloseUp-perioden gav det mere råmælk ved kælvning. Kom og hør nærmere om resultaterne.


Mere mælk og mindre ketose

Nutrimin har i samarbejde med Biochem afprøvet tilskud af beskyttet cholin chlorid til goldkøer i de sidste 3 uger før kælvning i 2 besætninger. Resultatet gav i gennemsnit 1,2 kg EKM/ko/dag i 100 dage efter kælvning. Samtidig reducerede det antallet af ketosetilfælde i begyndelsen af laktationen.

I meget højtydende besætninger med køer ved afgoldning med en lidt højere huldscore har det vist sig, at der er god effekt af cholin chlorid.


Forsuring af goldkøer

I kvæggruppen har vi arbejdet med forsuring af goldkøer i mange år efterhånden. Vi prioriterer at finde den løsning, der passer til den enkelte kvægbruger. En god goldmineral i kombination med magnesiumchlorid og/eller calciumchlorid i CloseUp-perioden er den mest almindelige løsning. Det er afgørende, at forsuringen er tilstrækkelig, men heller ikke for kraftig.


Konservering af CloseUp-foder

I en del besætninger har man problemer med, at den mængde fuldfoder, der skal blandes til et CloseUp-hold, fylder for lidt i fuldfoderblanderen. Derved kan opblandingen blive mindre præcis. Flere af disse besætninger har så valgt at blande fuldfoder til f.eks. en måned ad gangen og så ensilere denne blanding.


Det er en meget fleksibel løsning i det daglige, hvor man blot udfodrer, når foderbordet er tomt. Samtidig sparer det tid, idet der ikke skal blandes hver eller hver anden dag. Der iblandes syre i form af f.eks. Selko TMR Dry, så foderet kan holdes frisk.

Se video fra Flemming Balle Jensen, der anvender metoden på Nutrimins hjemmeside


Besøg Nutrimin på NutriFair stand nr. A-1144


OBS! Når du gemmer kommentaren vil du modtage en mail med et link til aktivering. Din kommentar vil først blive vist når du har aktiveret den. Din email adresse vil selvfølgelig ikke blive vist!

Hold en god tone

Undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter i kommentarerne.
Brug kun links i kommentarerne, såfremt det er relevant.

OBS.: Debatten modereres af portalens redaktion. Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes konsekvent.


Tak for din kommentar!

Vi er dog ikke helt færdige endnu. Vi har sendt dig en mail med et link til aktivering af din kommentar. Først når du har brugt linket vil din kommentar blive synlig på hjemmesiden.

Har du ikke fået en mail i løbet af 10 minutter kan det være fordi din mail service har frasorteret den som spam.

Udvalgte PARTNERS

Udvalgte PARTNERS produkter

Udvalgte PARTNERS arrangementer