Flex Air Stall sørger for frisk luft og bedre trivsel for højtydende køer
2. jan. | Indrykket af Cow-Welfare
Flex Air Stall fører frisk luft helt ned i sengebåsen og styrker køernes sundhed.
Cow-Welfare lancerer Flex Air Stall: Et skridt mod bedre sundhed for højtydende køer
Højtydende malkekvæg stiller store krav til staldmiljøet, ikke kun i forhold til komfort og ro, men også til luftkvaliteten.
Netop derfor er Cow-Welfares nye Flex Air Stall designet til at føre frisk luft udefra, direkte ind i sengebåsen. Denne målrettede ventilation forbedrer luftkvaliteten, holder fugt nede og temperaturen stabil, hvilket samlet set er med til at understøtte koens generelle sundhed og trivsel.
Flex Air Stalls patenterede design forener de velkendte fleksible, eftergivende sengebøjler med en indbygget lufttilførsel, der sikrer konstant frisk luft helt ned til koens leje. Denne aktive luftstrøm hjælper med at holde sengebåsen tør, hvilket reducerer forekomsten af skadelige mikroorganismer, som kan forårsage yverlidelser, m.v.
Med et mere hygiejnisk og tempereret hvileområde kan køerne opnå bedre restitution og et mere stabilt immunforsvar.
Bedre betingelser for højtydende køer
For en højtydende ko er stressfaktorer som varme, fugt og dårlig eller stillestående luft en reel udfordring. Når frisk luft føres direkte ned i sengebåsen, forbedres det lokale staldklima markant. Køerne har mulighed for at hvile i et miljø, som er både sundere og mere behageligt - en forudsætning for at kunne nå deres fulde potentiale i mælkeydelsen. Samtidigt kan et generelt forbedret staldklima reducere risikoen for mange sygdomme eller lemmelidelser hos køerne, hvilket gavner både dyrevelfærden og landmandens bundlinje.
Flex Air Stall er enkel at installere, kræver minimal vedligeholdelse og kan tilpasses langt de fleste staldbygninger.
Forbrugernes stigende fokus på dyrevelfærd, sundhed og bæredygtighed imødekommes her af en løsning, der harmonerer med koens naturlige behov, samtidig med at den understøtter en stabil og effektiv mælkeproduktion.
Med Flex Air Stall styrker Cow-Welfare rammerne for højtydende køer, hvor frisk luft, ko-komfort og sundhed går hånd i hånd. Det er et skridt mod en fremtid, hvor et optimalt staldmiljø bidrager til sunde køer, høj ydelse og en mere bæredygtig produkton.