Vi indgår nye samarbejder
7. aug. | Indrykket af BREEDnCARE Danmark ApS
Kvægavl
Det er med stor glæde at vi kan meddele at BREEDnCARE har indgået nye samarbejdsaftaler med to kvægavlsselskaber.
Fra den 1. september 2024 er BREEDnCARE den danske distributør for både Alta Genetics og SYNETICS.
Hvem er disse to kvægavlsselskaber?
Alta Genetics
Som en del af URUS, er Alta Genetics en af verdens førende organisationer i kvægavl.
Alta Genetics tilbyder kunderne genetiske og managementløsninger af høj kvalitet til både malkekvæg og kødkvæg. Med Peak som partner, der også er en del af URUS, har Alta Genetics adgang til et af verdens største kvægavlsprogrammer, for at levere sikker genetik til sine kunder. Tyre af den højeste kvalitet, selekteret ud af de store amerikanske Holstein og Jersey populationer, bliver her tilgængelige, ved hjælp af Peak’s egne donorer.
SYNETICS
SYNETICS blev skabt den 1. januar 2023 ved fusionen af det tyske MASTERRIND med det franske INNOVAL (Evolution). Med mere end 37.000 medlemmer er SYNETICS en af de største europæiske kvægavlsforeninger. Den brede genetiske portefølje, med avlsprogrammer for mere end 20 malke- og kødkvægsracer, er unik i Europa. Da SYNETICS er deltager i Eurogenomics-projektet, betyder det, at der for Holstein-tyre (sort- og rødbroget) er avlsværdier tilgængelige på de fleste europæiske baser (inklusive NAV – NTM). SYNETICS tyre er at finde i toppen på forskellige internationale ranglister og tyrelisten indeholder bland andet en bred vifte af pollede tyre (P og PP).
Hvad betyder det for dig som kunde?
Selvom vi får en noget bredere portefølje til at udvælge vores tyre, vil der for dig, i det daglige, ikke være de store ændringer.
Hos BREEDnCARE vil vi nemlig stadigvæk, med baggrund i vores kundernes ønsker og vores kendskab til både den danske og den internationale kvægavl, fortsætte med at selektere de tyre, som passer bedst til din besætning. At lave skræddersyede avlsplaner, tilpasset dit avlsmål, samt fortsat være din partner til optimering af yversundheden og tilbyde reproduktionsløsninger af den bedste kvalitet, bliver der hellere ikke lavet om på.
Med Alta Genetics og SYNETICS, som nye samarbejdspartner, kan vi tilbyde topgenetik fra både den amerikanske og europæiske kilde.
Vi ser frem til de nye samarbejder og til at introducere dem for dig.
Hvis du har yderligere spørgsmål, må du endelig kontakte os via e-mail eller telefon.