CO2 aftryk. Nytter det noget?

Vi hører om trepartforhandlinger og CO2 aftryk. Afgifter og skovrejsning. Iltsvind og algevækst. Det føles lidt som om, landbruget er både synder og løsningen på Danmarks CO2 forbrug og reduktion. Kan vi gøre noget og nytter det noget?

Se graf på Nutrimins hjemmeside

* Tallene repræsenterer kun data fra denne afprøvning og kan ikke bruges i ESG regnskaber og lignende

Foderomkostningen, ærter og hestebønner

Ovenstående fra SEGES viser, at vi godt kan reducere CO2 aftrykket med en ændret fodersammensætning. Udfordringerne ligger i at optimere med et lavt råproteinniveau og et højt niveau af kunstige aminosyrer og samtidig bibeholde eller forbedre foderomkostningen pr. produceret enhed. Og der er heller ikke taget højde for, om det overhovedet er praktisk muligt at dyrke de meget større mængder nationalt producerede ærter og hestebønner, som afprøvningen her lægger op til.

Fodereffektivitet er og bliver en afgørende faktor for CO2 regnskabet

SEGES Gris har netop opgjort landsgennemsnittene for 2023. Hos slagtesvinene er der en forskel i fodereffektivitet på 0,32 Fesv/kg tilvækst mellem de 25% bedste og 25% ringeste. Dette svarer til en 11,5% bedre fodereffektivitet hos de 25% mest effektive.

Regner vi med 85 kg tilvækst på produktion af et slagtesvin, svarer forskellen til 27,2 Fesv pr. produceret gris (eller cirka 50 kr. pr gris). Ifølge SEGES Innovation indeholder en standard slagtesvin-sojablanding 1,05 kg CO2, hvorved forskellen på udledningen af CO2 mellem bund-25 og top-25 bliver hele 29 kg.

Fodereffektivitet er og bliver således fortsat en afgørende faktor for såvel bundlinje som for CO2 regnskabet.

Så lad os sammen hæve effektiviteten og krydre det med lidt lokalt protein.