New Holland liftophængte stubharver med stive tænder - et match med T7 SWB/LWB
27. jun. | Indrykket af New Holland Agriculture
Ukrudtsbekæmpelse med stor kapacitet
Fordelene ved stubharvning
Omsætte planterester og bevare fugt i jorden
Indlejring af stubbe, strå og andre planterester giver en hurtigere nedbrydning og hurtigere frigivelse af næringsstoffer. Endvidere kan landmanden udnytte jordens fugtighed lige efter høsten og opnå et optimalt klima, hvor mikrober er mest effektive.
Etablering af mellemafgrøder og bekæmpelse af snegle
Overfladisk jordbearbejdning lige efter høst fremmer spiring af tabt og passiv såsæd. Dette muliggør også etablering af såbede til mellemafgrøder. Og den primære ernæring for snegle fjernes – hvorved jordbehandlingen også bekæmper skadedyr.
Ukrudsbekæmpelse og reduceret jordbearbejdning
Når ukrudtet trækkes op af jorden, tørrer det ud og dør på overfladen. Det er også muligt at regulere arbejdsdybden afhængigt af typen og koncentrationen af det ukrudt, som skal fjernes. Ved reduceret jordbearbejdning kan stubharvning før såning, nedbryde det hårde jordlag og give rodzonen adgang til fugt og næringsstoffer. Arbejdsdybden kan indstilles i forhold til mængden af planterester i marken.
New Hollands ST C liftophængte stubharver klarer stubharvningen
Liftophængte ST C stubharver findes i Danmark som ST C RS 3 meter med fast ramme og ST C S 4 og 5 meter med hydrauliske sidefløje. Harverne har 3 rækker tænder, som sidder med 31-33 centimeters afstand afhængig af model. Tandtypen er en stiv type med maksimal arbejdsdybde på 25 centimeter og kommer standard med 8 cm spids kombineret med vingeskær til fuld gennemskæring.
Til udjævning efter sidste tandrække fås enten takkede tallerkenjævnere eller hockeystave.
Til pakning og dybdestyring findes de 4 valsetyper, stavpakkervalse (80 kg./m.), Vibro Pack-valse åben ringtype (140 kg./m.), U-pakkevalse jord til jord (130 kg./m.) til alle modeller og Max Pack lukket ringvalse (160 kg./m.) findes til 3 og 4 meters harver.
T7 SWB traktorserien og ST C 300RS
T7 SWB traktorserien passer med sine 8 modeller fra 155 til 200 maksimale hk uden boost til ST C 300 RS med maksimal effektanvendelse på henholdsvis 175 hk.
Alsidigheden begynder med hele 3 gearkasser, fra semi-powershift over fuld powershift til trinløs gearkasse, som ud over NEF-motoren fra FPT er forklaringen på den gode brændstoføkonomi.
Enkeltheden begynder med S-modellen T7.165S med 165 maksimale hk og mekaniske olieudtag, så enhver chauffør kan hjælpe med såbedstilberedningen når det brænder på. Den trinløse topmodel T7.225 AutoCommand er dog lige så enkelt at betjene for en uerfaren chauffør, kan du komme ind i den, kan du også køre den.
T7 LWB traktorserien og ST C 400S og 500s
T7 LWB traktorserien passer med sine 10 modeller fra 190 til 280 maksimale hk uden boost til ST C 400S og 500S, med maksimal effektanvendelse på henholdsvis 225 og 275 hk.
Alsidigheden begynder med de 2 typer gearkasser, fra fuld-powershift til trinløs gearkasse, som ud over NEF-motoren fra FPT er forklaringen på den gode brændstoføkonomi.
Enkeltheden begynder med S-modellerne T7.195S og T7.215 Power Command med henholdsvis 190 og 214 maksimale hk, fuld powershift gearkasse og mekaniske olieudtag, så enhver chauffør kan hjælpe med såbedstilberedningen når det brænder på. Den trinløse topmodel T7.300 Auto Command er dog lige så enkelt at betjene for en uerfaren chauffør, kan du komme ind i den, kan du også køre den.