New Holland præcisionssåbedsharver SGX - matcher med T7 LWB
24. maj. | Indrykket af New Holland Agriculture
Det begynder med et godt såbed
Såbedsharvens rolle
Din høst begynder med den såsæd, der lægges i jorden. Ved at sikre den bedst mulige fremspiring af såsæden får du også et maksimalt udbytte. Kun ved at vælge det rigtige udstyr til klargøring af såbedet opnås den fulde effekt af gødning, plantebeskyttelsesmidler og vejrforhold. New Hollands serie af såbedsharver er udviklet til at kunne klargøre såbedet i bare en gennemkørsel, hvilket både optimerer markarbejdet og reducerer driftsomkostningerne generelt.
New Hollands SGX præcisionsåbedsharve
New Hollands serie af SGX såbedsharver er udviklet til at give et såbed i høj kvalitet efter pløjning. Denne højhastighedsharve med høj kapacitet er udviklet til at arbejde mellem 10-12 km/t og gør det muligt at opnå maksimalt udbytte af værdifulde afgrøder som sukkerroer og raps. Harverne fås i 3 arbejdsbredder på 5,40, 6,20 og 7,90 meter. SGX 540 og 620 er delt op i 4 harvesektioner der arbejder individuelt, men forbundet med hydraulik for at få et jævnt såbed og SGX 790 består af 6 harvesektioner. Hver harvesektions dybde indstilles individuelt og tænderne kan arbejde fra 3 - 10 centimeters dybde.
Effektbehovet er fra 140 til 180 hk for SGX 540, 180 til 220 hk for SGX 620 og 220 til 300 hk for SGX 790.
Seks arbejdszoner
Harverne i SGX Serien har seks primære arbejdszoner, der giver optimal klargøring af såbedet.
- Fjernelse af spor: sporløsnertænder monteres for at fjerne traktorspor. Antal tænder kan tilpasses efter tvillingehjul.
- Frontmonteret flex board: et hydraulisk justerbart flex board nivellerer jorden foran den første dybdevalse, hvilket allerede udjævner det øverste jordlag betydeligt. Dette giver en jævnere og mere effektiv arbejdsgang.
- Forreste valse: den kraftige forreste valse med en diameter på 320 mm styrer arbejdsdybden.
- Lige 32x12mm Vibro SG tænder: Der findes fem rækker med lige tænder i 6 cm afstand for at sikre komplet behandling og blanding af al jord.
- Bagmonteret nivelleringsplade: nivellerer jorden let for at opnå en ensartet overflade.
- Bagerste valse: den bagerste dobbeltvalse giver effektiv smuldring og efterbehandling. Den forreste valse styrer arbejdsdybden. Der kan vælges forskellige valsekombinationer afhængigt af dine specifikke krav.
T7 LWB traktorserien
T7 LWB traktorserien passer med sine 10 modeller fra 190 til 280 maksimale hk uden boost til SGX præcisionsåbedsharverne.
Alsidigheden begynder med de 2 typer gearkasser, fra fuld-powershift til trinløs gearkasse, som ud over NEF-motoren fra FPT er forklaringen på den gode brændstoføkonomi.
Enkeltheden begynder med S-modellerne T7.195S og T7.215 Power Command med henholdsvis 190 og 214 maksimale hk, fuld powershift gearkasse og mekaniske olieudtag, så enhver chauffør kan hjælpe med såbedstilberedningen når det brænder på. Den trinløse topmodel T7.300 Auto Command er dog lige så enkelt at betjene for en uerfaren chauffør, kan du komme ind i den, kan du også køre den. Uanset fuld powershift eller trinløs er T7 LWB traktorerne et godt valg foran SGX præcisionssåbedsharven.