New Holland plovens opbygning - stenudløsning
15. maj. | Indrykket af New Holland Agriculture
Vend dig til det - det skal pløjes væk
Årsager til at pløje
Korrekt udført pløjning hvor afgrøderester og ukrudtsplanter og ukrudtsfrø vendes ned i bunden af furen reducerer spredning af svampesygdomme og har en effektiv virkning i forhold til ukrudstrykket. Derfor har pløjning væsentlige positive effekter for både økologisk og konventionelt landbrug og i den sidste ende miljøet for så vidt angår reduceret anvendelse af fungicider og herbicider.
Plovens jordsøgende evne og stenudløsning
Under tørre forhold og i stive jorde har plovens angrebsvinkel i forhold til jorden betydning, da evnen til at være jordsøgende gør forskellen på om ploven bliver i jorden og pløjer den ønskede dybde eller kommer op af jorden og dermed forårsager uens pløjedybde.
Kraftig og justérbar stenudløsningsmekanisme er ud over at håndtere sten også afgørende for at plovåsene ikke udløses og kravler op af stiv eller tør jord og dermed forhindrer en ordentlig pløjning.
New Holland plovenes jordsøgning og stenudløsning
Plovenes store jordsøgning skyldes plovkroppenes angrebsvinkel og er afgørende for at plovene ikke kravler op af jorden i stive jorder og under tørre forhold.
New Hollands hydrauliske Non-Stop stenudløsningssystem er standard, medmindre ploven leveres med brudbolte. Det er nemt at justere udløsningstrykket til de aktuelle forhold uden at skulle udskifte eller tilføje komponenter på ploven, og et korrekt udført pløjearbejde er altid inden for rækkevidde. Det er endvidere muligt at justere trykket på den første fure separat, for at kompensere for at traktorbaghjulets komprimering af jorden i første fure. Standard er en 50 mm hydraulikcylinder, men en 55 mm HD-udgave kan også leveres.
Den hydrauliske stenudløsning er, ud over jordsøgningen, den væsentligste forklaring på hvorfor New Holland plovene kan lave ensartet og korrekt udført pløjning i stive og tørre jorder.