Nu er den her – New Holland T7.300
4. mar. | Indrykket af New Holland Agriculture
Hvis du er i tvivl om, hvorfor det er svært at få armene ned over den nye T7.300, så læs videre her og at få alle guldkornene.
Der er en god grundt til at denne traktor har været ventet med længsel: Der er flere punkter ved den nye T7.300 LWB der gør at den skiller sig ud fra andre traktorer på markedet. Hele 60 procent af delene i T7.300 er nemlig nye. Så samtidig med at vi står med en traktorserie, hvor mål og manøvredygtighed er bibeholdt, så er traktoren blevet optimeret til fingerspidserne.
Branchens laveste lydniveau og meget mere rummelighed
T7.300 er udstyret med den nye Horizon™ Ultra kabine, der er markeders mest støjsvage kabine med et lydniveau på kun 66 dBa. Det kan man som fører virkelig glæde sig til.
Noget andet man kan glæde sig til, er også den gode plads i kabinen. Hvis vi starter udefra, er kabineindgangen blevet 33 procent bredere og giver en mere behagelig indstigning. Sammen med at selve dørområdet er blevet øget med 11 procent, så der er mere plads ved ind- og udstigning, giver dette en klar følelse af en større kabine.
Der er normalt ikke plads til de helt store armbevægelser i en traktor, men i den her traktor er der taget højde for kundernes ønske til en mere rummelig kabine . Derfor er kabinen vokset med 7,5 procent, hvilket ikke har betydning for traktorens størrelse, men for førerens pladsfornemmelse inde i kabinen.
Komfort måles ikke blot i plads, men også i at man kan tilpasse kabinen nemt fra person til person. Derfor kan betjeningselementerne i den nye T7.300 tilpasses til føreren. Fx er der på SideWinder™ Ultra armlænet 11 knapper der kan tilpasses forskellige behov. Armlænet kan også både justeres i højden og afstanden fra sædet. Derudover kan rattet nemt justeres i højden ved tryk på en fodpedal.
Den nye LWB er udstyret med IntelliView™ 12 skærm. Som noget nyt kan den deles i to og have mere data fremme eller lade skærmen vise information som tidligere. Ved opdelingen har du mulighed for at vise enten kamera eller autostyringen samtidig med traktorens informationer.
Den digitale fremtid – 5 års Telematics følger med som standard
Vi kommer ikke ud over, at fremtiden bliver mere og mere digital også indenfor landbrugssektoren. Derfor er dette selvfølgelig også tænkt ind i den nye T7.300 . Som standard får du nemlig 5 års telematik abonnement med. Det betyder at du trådløst og i real-time kan udveksle data fra marken, imens du arbejder, direkte hjem til kontoret eller videre til en anden traktor.
Det er blandet andet muligt at se data om hvor traktoren kører, hvordan brændstofniveauet ser ud, og du kan dele GPS data og markkort online samt få notifikationer og køretøjsadvarsler. Derudover kan forhandleren tilgå traktoren online og yde support, samt rådgivning med fjerndiagnose, ved at få vist førerens skærmbillede i kabinen via skærmdeling.
Alt dette er med til at gøre hverdagen mere effektiv og produktiv.
Stærk og manøvredygtig – den ultimative ydelse
Den nye T7.300 er, hvad man kan kalde en allround traktor, der passer godt ind hos en typisk dansk professionel landmand eller maskinstation. T7.300 kan eksempelvis bruges til intensiv transport og PTO-opgaver, men har samtidig styrken til at klare en lang række opgaver i marken. Dette skyldes ikke mindst motoren, der er en FPT industrial 6,7 liters NEF-motor, der er i stand til at sende 280 hestekræfter afsted ved maksimal effekt og yderligere give et boost på 20 ekstra hestekræfter, ved fx opgaver hvor der bruges PTO trukne redskaber.
Derudover lever T7.300 op til Stage V-emissionskravene med High eSCR-efterbehandlingssystemet, der giver en højere effekt, hurtigere respons og ikke mindst et lavere brændstofniveau. Brændstoftanken er blevet 18 procent større, så der kan bruges mere tid i marken. Dette sammen med et serviceinterval på 750 timer, 50 procent længere end generelt i markedet, minimeres driftsomkostningerne væsentligt.
Traktoren kan nu udstyres med Gr. 48 dæk. De 2,05 m store dæk øger trækkraften og ydelsen, og reducerer trykket til jorden, samt forlænger levetiden på dækket. Som ekstraudstyr kan der monteres dæktryksregulering (Central Tyre Inflation System), som betjenes over skærmen.
Den Elektronisk styrede turbocharger (eVGT) giver en flad effektkurve og det betyder at du har maksimalt drejningsmoment nede på 1300 omdrejninger. Det giver en mere effektiv brændstofudnyttelse og større sejtrækningsevne.
Intelligent styring: reduceret brændstofforbrug, øget komfort og sikkerhed
Ved kørsel med en ballepresser og en almindelig traktor, vil du opleve et fald i omdrejningerne, når presserstemplet skal presse ballen sammen. Her tilbyder T7.300 en ny integreret funktion. Denne nye funktion, LSB mode, bevirker at der bliver tilført ekstra brændstof til motoren, når den har behov for at yde mere i stempelslaget. Det resulterer i en mere jævn PTO hastighed. Samtidig giver det en brændstofbesparelse på cirka 12 procent.
Foraksel og kabineaffjedringen bliver også mere kontant, når den kommer i LSB mode. Det gør det både mere komfortabelt for føreren, da kabinens bevægelser reduceres med 15 procent.
Ved kørsel med boogie-trailer er det en generel ting at skulle bakke. Med den nye Auto Lock mode, låser trailerens bagerste aksel, når traktoren sættes i bakgear. Lige så snart du skifter til kørsel fremad, låser Auto Lock mode sig op og du kan dermed køre som normalt.
Derudover har den nye T7.300 trailer luftbremsesystem, har du mulighed for at tilvælge Intelligent Trailer Brake System (ITBS), der hjælper dig, hvis du eventuelt kører på en vej med lavt vejgreb. Denne funktion gør, at traileren begynder at bremse så snart føreren letter på speederen. Det mindsker risikoen for at traileren skubber traktoren rundt i et sving, og det nedsætter også sliddet på traktorens bremser.
Den nye New Holland T7.300 LWB sætter en ny standard for traktorernes funktionalitet, brugervenlighed, komfort og ikke mindst intelligens. Kom ned forbi den nærmeste New Holland forhandler, så du kan sikre dig New Hollands nyeste skud.