Dit abonnement er suspenderet pga. manglende betaling. Betal venligst din faktura, som du finder her.

Opret gratis profil

Svampe eller toksiner i svinefoderet

20. dec. 2022 | Indrykket af Nutrimin

Forgiftning med toksiner medfører dårlig velfærd i besætningen samt betydelige resultatmæssige konsekvenser, og derfor bør der gøres noget hurtigt.

Del artiklen:

Fra cirka nu af og resten af foderåret oplever en del svineproducenter erfaringsvis mere eller mindre støj i deres besætning med klassiske tegn på toksinforgiftning. Forud for symptomerne i besætningerne er der ofte sat gang i en fejesnegl eller taget hul på et nyt parti korn eller soja. Måske købes korn og sojaskrå ind løbende. Symptomerne på toksinforgiftning kan derfor komme fra forskellige steder.

Toksiner kan deles op i tre kategorier:

  • Fusarium-toksiner, stinkbrand og meldrøje dannes i afgrøderne før høst.
  • Ochratoksin dannes som følge af dårlig opbevaring af korn efter høst, manglende nedtørring og høj temperatur.
  • Aflatoksin findes hovedsageligt i råvarer fra varmere lande, f.eks. majs og sojaskrå. Det maksimale indhold af aflatoksin er reguleret via lovgivning. Der gennemføres kontroller på området, og normalt er indholdet af aflatoksin under grænseværdierne.

Klassiske symptomer

  • Symptomer ved fusarium-forgiftning
    • Nedsat ædelyst, manglende tilvækst, diarré og nedsat immunforsvar
    • For ikke kønsmodne dyr desuden endetarmsfremfald, hævede mælkekirtler og kønslæber
    • For søer er det ofte reproduktionsproblemer samt kastninger og lav mælkeproduktion
  • Symptomer ved ochratoksin-forgiftning
    • Nyreskader
    • Kraftigt øget vandoptagelse
    • Nedsat foderoptagelse og tilvækst
  • Symptomer ved aflatoksin-forgiftning
    • Leverskader
    • Indre blødninger
    • Pludselige dødsfald
    • Svækkelse af immunforsvar

Afhjælpning af problemer 

  • Tilsætning af toksinbinder afhjælper problemerne og forebygger nye forgiftninger. Toksinbinder er ofte et sammensat produkt af bl.a. gær og alger i en kompleks struktur, der har den egenskab, at det tiltrækker og fastholder mykotoksiner i tarmene og leder dem med bagud af grisen. På den måde undgår man, at mykotoksinerne bliver optaget i kroppen. Spørg gerne Nutrimin til råds om valg af produkt og dosering.
  • Rensning af kornet før brug reducerer mængden af toksiner, og som forebyggelse vil man med fordel også kunne rense kornet, inden det lagres.
  • Jævnlig beluftning af kornpartier holder fugtområder væk, og derved begrænser det svampevækst.
  • Vær opmærksom på, at også halm kan indeholde store mængder fusarium-toksiner.
  • Fortynding af et parti dårligt korn med et parti af god kvalitet vil selvsagt reducere indholdet af toksiner.
  • I alvorlige tilfælde bør man kassere kornet som grisefoder og evt. bruge det i fyret.

OBS! Når du gemmer kommentaren vil du modtage en mail med et link til aktivering. Din kommentar vil først blive vist når du har aktiveret den. Din email adresse vil selvfølgelig ikke blive vist!

Hold en god tone

Undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter i kommentarerne.
Brug kun links i kommentarerne, såfremt det er relevant.

OBS.: Debatten modereres af portalens redaktion. Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes konsekvent.


Tak for din kommentar!

Vi er dog ikke helt færdige endnu. Vi har sendt dig en mail med et link til aktivering af din kommentar. Først når du har brugt linket vil din kommentar blive synlig på hjemmesiden.

Har du ikke fået en mail i løbet af 10 minutter kan det være fordi din mail service har frasorteret den som spam.

Udvalgte PARTNERS

Udvalgte PARTNERS produkter