Pattevaskeranlæg med lufttørring sender kludene på pension
12. dec. 2022 | Indrykket af Compex ApS - Vejen til en glad ko
Hos en sønderjysk mælkeproducent har det givet en mere ens malkeforberedelse, efter han er gået over til at bruge en FutureCow pattevasker.
Før plejede Kurt Krüger, medejer af Krüger Fæ. ved Løgumkloster, at give 440 malkeklude en tur i vaskemaskinen. Tre gange på en dag.
Men den tid er slut, for i juni sendte han vaskemaskinen og bomuldskludene på pension til fordel for et FutureCow pattevaskeranlæg med lufttørring fra Compex.
- Det kører fint, fortæller han med et smil.
Bedre til at lægge ned
Grunden til at mælkeproducenten valgte at få installeret et pattevaskeranlæg med lufttørring i bedriftens malkestald er, at han ville spare den daglige håndtering af de hundredvis af malkeklude samt brug og vedligehold af vaskemaskinen.
Det mener han er lykkes, ligesom han også sparer tid. En ikke uvæsentlig sidegevinst er, at anlægget gør det nemmere at sørge for en mere enkel forberedelse af bedriftens Holstein-køer til malkningen.
- Betjeningen er enkel: Man fører pattevaskeren med dens roterende børster, vand og desinfektionsmiddel op til en kopat, tæller til tre og kører videre til den næste pat. Når det er gjort, gentager man proceduren for at tørre patterne, denne gang med tilførsel af luft. Det bliver til en mere ensartet forberedelse af koen, på tværs af os der malker, fortæller mælkeproducenten.
I forlængelse med det fremhæver han en anden væsentlig fordel, som pattevaskeranlægget har vist sig at have.
- Anlægget er også bedre til at stimulere koen til at lægge ned. Det måler vi på, og vi må konstatere, at det lykkes os at lave et bedre resultat af stimuleringen af køerne inden malkningen nu, end da vi brugte klude. Det er hurtigere, og det er mere effektivt, fortæller Kurt Krüger.
Væsentlig mindre skum
Selv om det stadig er forholdsvis nyt, at mælkeproducenten bruger et pattevaskeranlæg med lufttørring i stedet for malkeklude, har han ingen planer om at gå tilbage til kludene. Tværtimod.
- Nu har vi ikke haft anlægget i et helt år endnu, så jeg ved ikke, hvad vi får af vedligeholdsudgifter på det. Men mit gæt er, at det er samme pris som en industrivaskemaskine eller måske endda lidt mindre, siger han.
Siden i sommer har det også kun været nødvendigt med skum efter malkning i modsætning til før, hvor det både var før og efter.
- Vi bruger væsentlig mindre skum.
Jeg vil endda sige, vi bruger under det halve. Men så bruger vi noget kemi til pattevaskeren i stedet for, så jeg tror, det går lige op cirka. Det skal vise sig om et år, slutter Kurt Krüger.