Du har en ubetalt faktura, der er overskredet sidste betalingsfrist. Klik her for at betale.

Nyheder

”Åben maskinvej” klar til comeback efter corona

10. feb. | Indrykket af Scantruck A/S

De fem maskinfirmaer i Ringsted har sat kryds i kalenderen den 4. og 5. marts

Del artiklen:

Foråret nærmer sig, og en populær forårsbebuder for entreprenører, maskinførere, landmænd og andre med interesse for entreprenør- og landbrugsmaskiner er klar til comeback. Arrangementet ”Åben maskinvej” i Ringsted genopstår, efter at corona hældte grus i hydraulikolien sidste år.

De fem maskinfirmaer på maskinvejen – Kærup Parkvej – i Ringsted melder nu klar til at genoptage den gode tradition med at koble ikke færre end fem åbent hus-arrangementer inden for 650 meter sammen. Det sker fredag den 4. og lørdag den 5. marts, hvor skinnende maskiner i stort antal lines op til at tage imod forventelig rigtig mange gæster.

Kærup Parkvej tæt på Vestmotorvejen ved den nordøstlige ende af Ringsted er om noget Danmarks maskinvej. Nicolaisen & Larsen A/S med dansk JCB-forhandling tager imod lige, når man er svinget ind på vejen. 350 meter længere har Scantruck en lang stribe maskinmærker på menuen. Blandt andre Komatsu, Manitou, Weycor, Sennebogen, McCloskey og flere lift-mærker. 

Og så er der kun 250 meter ned til Hydrema på den ene side af vejen og både Helms TMT-Centret og Semler Agro lige overfor. Helms har blandt andet Schäffer, McCormick og TYM på programmet, mens Semler Agro byder på mærker som Väderstad, Kramer, Sulky og John Deere.


Nyt showroom og testområde
’Nicolaisen & Larsen benytter ”Åben maskinvej” til for første gang at åbne dørene til Skandinaviens største og nyeste JCB-showroom og -testområde. Her bliver der særlig fokus på de grønne maskiner, hvor JCB er med helt fremme med elektrisk grej. Blandt andet bliver der lejlighed til at opleve den elektriske minigraver JCB 19C-1 samt den elektriske teleskoplæsser JCB 525-60 E-tec. Tillige præsenterer firmaet de helt nye 21 og 26 meter rotationsteleskoplæssere JCB 555P210R og 555P260R.


De mange mærker
Scantruck er også klar med masser af både velkendt og nyt som Danmarks største leverandør af maskiner til såvel entreprenør- og anlægsbranchen, som industrien og landbruget. Firmaet prioriterer den grønne omstilling, og derfor rummer det store sortiment både el- og batteridrevne maskiner og naturligvis mange på traditionelle brændstoffer, men med nyeste opdaterede miljø-motorer.

Scantrucks to helt store mærker er Komatsu og Manitou, men tillige har en række andre internationale topmærker også dansk adresse hos Scantruck. Det gælder blandt andre Weycor, Sennebogen, McCloskey, og de tre lift-producenter PB Platforms, GMG og Platform Basket.

Til ”Åben maskinvej vil også Scantrucks in-house afdeling for avanceret maskinstyring spille en væsentlig rolle med information om Smart Construction.


Nye der kendes på knækket
Hydrema ruller den helt nye serie af knækstyrede rendegravere i stilling med modellerne 906G og 926G. 

”De nye rendegravere opfylder Stage 5-emissionskravene, og der er også sket en lang række af opdateringer på andre områder. Motorhjelmen kan hæves elektrisk via en fjernbetjening, hvorfra man også kan tænde lyset på maskinen. I kabinen er der kommet nyt interiør med en køleboks, nyt bagrudearrangement, multijustérbare armlæn og mulighed for ventileret sæde. Samtidig er der endnu flere muligheder for tilpasning af joysticksene til den enkelte fører i displayet med blandt andet ombytning af funktion og retning på rullerne”, forklarer afdelingsleder Dan Madsen hos Hydrema.


Helms bygger nyt
Helms er i gang med nybyggeri og flytter i år Helms TMT-Centret til nye og moderne rammer. Men det betyder ikke farvel til Kærup Parkvej. Firmaet bygger på nabogrunden til den nuværende placering. Det sker for at kunne rumme den udvikling, som virksomheden er i med importen af blandt andet Schäffer-minilæssere og -teleskoplæssere, traktorer fra McCormick og TYM, samt græshåndtering fra McHale med pressere, indpakkere, river og skiveskårlæggere. Helms TMT-Centret er tillige importør af blandt andet Jacobsen og Ransomes fra Textron.


Semler Agro rykker ind
Semler Agro benytter Helms TMT-Centret flytning til også at få adresse på Kærup Parkvej. Firmaet overtager nemlig Helms-bygningen helt for enden af maskinvejen, hvor ombygningen af det nye domicil skrider planmæssigt frem – næsten. Der er foretaget mindre justeringer i tidsplanen, men det afholder ikke Semler Agro fra at være en del af ”Åben maskinvej” i 2022. Til lejligheden møder virksomheden med populære produkter fra John Deere, Väderstad, Kramer og Sulky, og tillige et større udvalg af merchandise fra John Deere.


Billedtekster:

1. Kærup Parkvej skifter igen navn til ”Åben maskinvej” et par dage i marts, når fem maskinfirmaer giver comeback til den helt store, fælles vejfest.

2. Det er Nicolaisen & Larsen med JCB, der ligger først for, når Kærup Parkvej skifter navn til ”Åben Maskinvej”.

3. Der er tradition for, at dagen også skal byde på noget godt til maven, som her hos Hydrema.

4. Scantruck forventer stort rykind, som der er tradition for til ”Åben Maskinvej”.

5. Helms TMT-Centret er klar til en ny portion ”Åben Maskinvej”.


OBS! Når du gemmer kommentaren vil du modtage en mail med et link til aktivering. Din kommentar vil først blive vist når du har aktiveret den. Din email adresse vil selvfølgelig ikke blive vist!

Hold en god tone

Undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter i kommentarerne.
Brug kun links i kommentarerne, såfremt det er relevant.

OBS.: Debatten modereres af portalens redaktion. Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes konsekvent.


Tak for din kommentar!

Vi er dog ikke helt færdige endnu. Vi har sendt dig en mail med et link til aktivering af din kommentar. Først når du har brugt linket vil din kommentar blive synlig på hjemmesiden.

Har du ikke fået en mail i løbet af 10 minutter kan det være fordi din mail service har frasorteret den som spam.

Udvalgte PARTNERS

Udvalgte PARTNERS produkter