Om kosttilskud til topatleter

Som en tommelfingerregel koster 1 procentpoint døde søer omkring 50 kroner pr. årsso. En tildeling af aminosyrebundne sporstoffer (kobber, zink, mangan og selen), som supplement eller alternativ til de uorganiske sporstoffer, vil koste cirka det samme. Altså cirka 50 kroner pr årsso. 

Aminosyrebundne sporstoffer - En overvejelse værd

Med andre ord vil det være en overvejelse værd at tildele aminosyrebundne sporstoffer til vores avlsdyr, hvis vi, f.eks., kan sænke dødeligheden hos vores søer med blot et par procentpoint. Kan vi så samtidig hæve produktiviteten hos vores dyr, skal vi seriøst overveje en tildeling af de aminosyrebundne sporstoffer.

Højere optagelighed

Optageligheden af aminosyrebundne sporstoffer er højere, end optageligheden af sporstoffer tildelt som rene råvarer. Vi opnår en højere optagelse af mangan, kobber, zink og selen, når vi tildeler disse sporstoffer som aminosyrebundne. Men vil vi så også opnå større holdbarhed og bedre produktivitet?

Behovet er faktuelt

Vi ved, at kobber spiller en rolle for enzymfunktioner, immunforsvar og huden. Vi ved, at zink gør det samme, men også er vigtig for klove og fertilitet. Vi ved, at mangan har betydning for knogle- og bruskdannelse og formentlig også betyder noget omkring ægløsning. Og det er veldokumenteret viden, at selen stimulerer immunforsvaret og stimulerer optagelsen af E-vitamin. Dyrenes behov for sporstoffer er faktuel.

Større holdbarhed og bedre produktivitet

Bredt set stiger behovet for næringsstoffer i takt med, at vores søer yder mere og mere. Vi må forvente, at dette også er tilfældet for de tildelte sporstoffer. Det, vi ikke kan sige, er, om kroppens optagelse af de tildelte uorganiske sporstoffer kan følge med de øgede præstationer. Eller om der eventuelt er behov for en tildeling af aminosyrebundne sporstoffer med en højere optagelighed. Og om vi måske kan opnå større holdbarhed og bedre produktivitet ved at tildele disse sporstoffer som aminosyrebundne sporstoffer med en højere optagelighed.    

Kosttilskud til topatleter

Når undertegnede indimellem bliver spurgt om, hvad jeg får tiden til at gå med, så kan jeg finde på at sige ”Vi laver kosttilskud til topatleter”. Fakta er, at vi i dansk husdyrproduktion har med topatleter at gøre. Vores dyr yder som topatleter og bliver passet og plejet som topatleter. Samtidig ved vi formentlig lige så meget om at sammensætte næringsstofindholdet i et foder afstemt vores dyrs behov, som et cykelhold ved om at sammensætte måltider afstemt deres rytteres behov. Vores viden omkring sammensætning af et foder er således helt afgørende for, at foderet ikke bliver en begrænsende faktor.

Er tiden inde til en test?

Hidtil har det primært været de rene uorganiske råvarer af kobber, zink, mangan og selen, der er blevet brugt, når der er produceret foder til højt ydende dyr i Danmark. Måske er tiden inde til at teste en tilsætning af aminosyrebundne sporstoffer til vores avlsdyr?

Slå på tråden, og lad os få en snak om sporstoffer.