Dit abonnement er suspenderet pga. manglende betaling. Betal venligst din faktura, som du finder her.

Opret gratis profil

Her gi’r de fuld gas med franske hestekræfter

16. jul. 2021 | Indrykket af Scantruck A/S

Manitou teleskoplæsser og bomlift klarer de daglige serviceopgaver på et af Danmarks største biogasanlæg

Del artiklen:

Manitou teleskoplæsser klarer de daglige serviceopgaver på et af Danmarks største biogasanlæg – en Manitou bomlift giver sikre tjek af følere og ventiler

Der er fuld gas på begivenhederne på Vasehøjvej 16 ved Højslev øst for Skive. Dels rummer adressen et af Danmarks største biogasanlæg. Og dels trykker medarbejderne daglig på gaspedalen, som får franske hestekræfter til at vrinske. En af de største maskiner i Manitous serie af landbrugsteleskoplæssere har tjansen som fejedreng og altmuligmand. En kompakt bomlift, ligeledes fra Manitou-sortimentet, sørger for sikkerhed, når mandskabet skal i højden for at tjekke følere og ventiler på det store gasanlæg.

”Teleskoplæsseren er vores servicemaskine, som vi spænder den store kost på og bruger til at holde rent på anlægget. Tillige bruger vi den som backup til diverse opgaver. Den kan jo lidt af hvert”, konstaterer direktør Jeppe Klug Madsen hos Vinkel Bioenergi.

”Den klarer det daglige vedligehold, og så er den god til at løfte pumper op af tankene med den kranarm, vi har til maskinen”, siger biogas-direktøren.


Lift med sikkerhedssele

Bomliften Manitou Man´Go 12 har en løftehøjde på 12 meter og kan have 230 kg i mandskabskurven. Selv vejer liften kun fire tons, og en beskeden bredde på blot 1,8 meter betyder, at den nemt kommer rundt overalt.

”Vi vægter sikkerheden for medarbejderne meget højt, og det er altså noget bedre, at de kan komme op til ventiler og følere i højden i en lift med sikkerhedssele, end på en anden mere interimistisk facon. Man’Go 12 er i sving med forskellige rutineopgaver et par gange om ugen”, forklarer Jeppe Klug Madsen.

Vinkel Bioenergi købte begge Manitou-maskinerne allerede, mens biogasanlægget var under opbygning. Det var distriktscheferne Mads E. Nielsen og Hugo Sterring hos Manitou-importøren, der lagde vejen omkring det nye anlæg ved Højslev for at finde den rigtige maskinløsning sammen med Jeppe Klug Madsen. Han tog dog ikke en serviceaftale med, da der blev givet håndslag på to gange Manitou. Vinkel Bioenergi har selv en mekaniker, der klarer service og vedligehold.


40-50 millioner kubikmeter

Det er fem lokale landmænd, der sammen ejer og driver Vinkel Bioenergi. Femkløveret er naturligvis selv leverandører af gylle, dybstrøelse og halm fra deres bedrifter, men totalt køres der biomasse fra omkring 40 gårde på egnen til omdannelse til biogas. 

”Vi sender cirka 430.000 tons bio-materiale igennem anlægget i løbet af et år. Det bliver til en produktion på 40 til 50 millioner kubikmeter gas, som sendes ud i naturgasnettet. Dermed servicerer vi cirka 25.000 husstande med grøn energi. Det svarer rundt regnet til, at alle i Skive får grøn energi fra Vinkel”, siger direktør Jeppe Klug Madsen.

Biogasselskabet har selv tre lastbiler, der kontinuerligt henter gylle hos landmændene. På anlægget laves hver uge analyser af de store tanke, så Jeppe Klug Madsen og hans medarbejdere kan se, om anlægget bliver fodret korrekt og optimalt med de store mængder gylle.

I produceret gasmængde placerer Vinkel Bioenergi sig indiskutabelt i det allerøverste lag af danske biogasanlæg. Jeppe Klug Madsen nægter at rangere sit anlæg i forhold til andre anlæg, men vil dog være med til at karakterisere det som ”et af de store gasproduktionsanlæg”.   


Billedtekster:

1. Scantruck leverede også Tuchel-fejemaskinen, der spændes i front på landbrugsteleskoplæsseren fra Manitous MLT-serie.

2. Manitou-teleskoplæsseren tager både tjansen som fejedreng og altmuligmand hos Vinkel Bioenergi, hvor der holdes imponerende rent mellem de store tanke.

3. Vinkel Bioenergi fodrer det store anlæg med omkring 430.000 tons biomasse om året og skaber dermed en produktion på 40-50 millioner kubikmeter naturgas.

4. Medarbejdernes sikkerhed er i fokus på Vinkel Bioenergi. Derfor er der anskaffet en Manitou Man’Go 12 bomlift til den løbende inspektion af ventiler og følere højt oppe på de store tanke.

5. Jeppe Klug Madsen er øverste mand hos Vinkel Biogas i det daglige. Både som direktør og som her, hvor han selv tager turen op i Manitou Man’Go 12-liften for at tjekke mekanikken.



OBS! Når du gemmer kommentaren vil du modtage en mail med et link til aktivering. Din kommentar vil først blive vist når du har aktiveret den. Din email adresse vil selvfølgelig ikke blive vist!

Hold en god tone

Undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter i kommentarerne.
Brug kun links i kommentarerne, såfremt det er relevant.

OBS.: Debatten modereres af portalens redaktion. Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes konsekvent.


Tak for din kommentar!

Vi er dog ikke helt færdige endnu. Vi har sendt dig en mail med et link til aktivering af din kommentar. Først når du har brugt linket vil din kommentar blive synlig på hjemmesiden.

Har du ikke fået en mail i løbet af 10 minutter kan det være fordi din mail service har frasorteret den som spam.

Udvalgte PARTNERS

Udvalgte PARTNERS produkter