
En stejlere rentekurve - hvad kan jeg dog bruge det til?
14. feb. | Indrykket af Fondsmæglerselskabet Agrocura A/S
Spændet mellem de korte og lange renter er den senere tid udvidet, og det kan du bruge aktivt i din gældspleje. Læs her hvordan.
I øjeblikket stejler rentekurven, hvilket vi forventer forsætter. Men hvad betyder det egentlig når rentekurven stejler - og hvilken konsekvens har det for dig som virksomhedsejer, det kigger vi nærmere på i denne artikel. En stejlere rentekurve forekommer ganske simpelt, når forskellen med den korte rente og den lange rente stiger. I Danmark kender vi typisk den korte rente som Cibor6, og den ligger aktuelt på minus 0,25 %. Samtidig ligger den (lange) 10 årige danske swaprente på plus 0,15 % - altså en forskel på 0,40 %. Hvis den 10 årige swaprente så eksempelvis stiger til 1,00 % uden at Cibor6 ændrer sig, så stejler rentekurven fordi spændet udvides. Dette fænomen optræder altid året efter en økonomisk krise, som i år på bagkanten af Corona-krisen, hvilket er vigtigt du ved fordi du kan bruge det til at pleje din gæld.
Den sidste uges tid er de lange renter steget. Det regner vi med vil fortsætte. Begge 1% realkredit dvs. både med og uden afdrag er under kurs 100 og således muligt at anvende til optagelse af fast rente. Vi har længe skrevet, at året efter krisen er der mere gange i de lange renter, typisk en periode, hvor væksten kortvarigt kommer stærkt igen. Derved er der plads til en stigning i inflationen og sluttelig den lange rente.
Helt professionelt måles forskellen mellem de korte og lange rente mellem den 2 årige og den 10 årige statsrente, typisk i USA. Lige i slutningen af krisen og året efter udvides renteforskellen med den korte og lange rente og det går typisk stærkt. Vi kan også se, at renteforskellen kommer op omkring 2,00 til 2,50% mellem den 2 og 10-årige statsrente. Det er interessant. Vi ved, at centralbanken ikke vil hæve renten før 2023 og derved vil den 2 årige statsrente ligger omkring styringsrenten på 0,25%. Hvis vi så skal op omkring den sædvanlige forskel mellem de 2 renter, ja så skal den 10 årige statsrente stige til ca. 2,00 - 2,50% og den ligger pt. på 1,08%, Dette er vores bedste GÆT på hvor meget den lange rente vil stige fra nuværende niveauer og derved også bedste bud på, hvor de danske realkreditrenter vil bevæge sig henad i 2021 til omkring 2,00-2,50%.
Mange landmænd har som et led i deres gældsstrategi valgt at placere en andel af lånene i fast rente, alternativt kan det være et krav fra banken i forbindelse med etablering eller lignende. Desværre er det ikke alle, der er opmærksomme på de fordele for gældspleje der kan ligge ved fast-rente lånene, og så kan de hurtigt blive dyrere end hvad man kunne opnå med variabel finansiering. Ved optagelse eller konvertering af 1,00 % realkreditlån nu har du mulighed for ikke blot at score en skattefri kursgevinst i løbet af de kommende 1-2 år, samtidig opnår du også at reducere i din restgæld og dermed formå at få noget positivt ud af rentemarkedet.
Hos Agrocura har vi over 20 års erfaring indenfor konjunkturer, renter, investering og råvareanalyser. Vil du vide mere om disse ting, og er du interesseret i at udnytte de kommende korrektioner i renten aktivt, så tøv ikke med at kontakte os på mail info@agrocura.dk eller tlf. 74365057. Husk også at deltage i vores virtuelle infomøde - se programmet og tilmelding på www.agrocura.dk