Nyheder

Mange New Holland redskaber i marken

4. dec. 2020 | Indrykket af New Holland Agriculture

Man ser flere og flere redskaber i den velkendte New Holland farve, når man bevæger sig rundt i det danske landskab

Del artiklen:

New Holland forhandlerne har taget godt imod produkterne, salget er stigende, og flere og flere kunder viser interesse for New Holland redskaberne.

- I forbindelse med en række demo arrangementer, der foregik på forskellige lokationer rundt omkring i Danmark i oktober måned, er det tydeligt at kunderne anerkender New Holland plovprogrammet, siger Philip Højer, som er salgsansvarlig for New Holland redskaberne.

- New Holland redskabsprogrammet er bredt, og der er efterhånden solgt produkter i alle kategorier. De nye jordbehandlingsredskaber fra Maschio Gaspardo - tallerkenharver og undergrundsløsnere - vil styrke vores position yderligere, tilføjer han. 

Men ét er jo, hvad vi fra New Holland siger... Men hvad siger de kunder, der har købt og kører med et New Holland redskab. Du kan se et par korte udtalelser fra nogle af dem her: 

Albert og Ingvard Damgaard, 6 furet New Holland vendeplov, PXVH6:

- Ploven er utrolig nem at trække - det føles som en 5 furet. Den er ekstremt jordsøgende og stadig enkel, stærk og har stor kapacitet.

Kristian Jessen, Todsbøl, 5-furet New Holland plov: 

- Da jeg skulle vælge en ny plov faldt valget på NH ploven pga. den store XLD underplov, og fordi vendehovedet er bygget til 360 hk. Og så gør det heller ikke noget, at det ser godt ud, nu da både traktor og plov er blå, siger Kristian som er vokset op med de blå maskiner på gården, som han i 2003 overtog efter sin far.

Ole Hou, Tingmosegaard ved Holbæk, 8 furet halvbugseret plov med XLD underplov: 

-Vi oplever, at ploven er jordsøgende og bliver i jorden, også når vi for eksempel pløjer langs med et 16 år gammelt plejespor i en mark, der indtil nu er dyrket pløjefrit med faste kørespor. Jeg kender Överum plovene, og jeg ved at de har en stolt tradition og ikke mindst erfaring bag det solide plovprogram. Tilmed synes jeg, at ploven er prissat korrekt. Det er virkelig en solid plov - til en fornuftig pris.

Michael og Rasmus Christiansen, Lille Stensgaard ved Tårs, 7,9 meter SGX 790 og 6,2 meter SGX 620 såbedsharver

- Med de nye New Holland SGX såbedsharver får vi større kapacitet, og samtidig et perfekt såbed med ensartet arbejdsdybde.


Udvalgte PARTNERS

Udvalgte PARTNERS produkter

reklame