Dit abonnement er suspenderet pga. manglende betaling. Betal venligst din faktura, som du finder her.

Opret gratis profil

Krydsningsfrodighed giver større kuld i DanBred-produktionsbesætninger

18. maj. 2020 | Indrykket af DANBRED

En undersøgelse gennemført af Seges Avl & Genetik viser, at krydsningsfrodighed alene kan give op til 1,5 pattegris mere pr. kuld hos produktionssøer.

Del artiklen:

Af Søs Lindeborg Pedersen, kommunikationskonsulent, Seges


Langt hovedparten af danske produktionssøer er førstegangs- (F1) eller zigzag- krydsninger mel lem DanBred Landrace og DanBred Yorkshire. Formålet med krydsning er at få produktionssøer, som udtrykker så meget krydsningsfrodighed, som muligt. DanBreds 3-race krydsningsprogram er konstrueret, så der er mulighed for at opnå 100 procent krydsningsfrodighed i både so og slagtesvinsbesætninger. Det er generelt svært at give et skøn for, hvor stor effekten af krydsningsfrodighed præcis er på egenskaberne i avlsmålet, og effekten kan variere meget mellem forskellige racekombinationer. Derfor har Seges Avl & Genetik undersøgt, hvad effekten af krydsningsfrodighed på kuldstørrelsen er hos danske produktionssøer med DanBred-genetik.

 

Op til 1,5 pattegrise mere pr. kuld

Undersøgelsen er baseret på data fra 99.322 gyltefaringer fordelt på 173 besætninger med kernestyring. Resultaterne viser, at krydsningsfrodigheden hos zigzag- og F1-gylte giver henholdsvis 0,8 og 1,5 flere pattegrise ved disse sammenlignet med ved renracede gylte. Krydsningsstrategien og krydsningsfrodigheden hos produktionssøerne har således stor indflydelse på deres produktionsniveau. »Når krydsningsfrodighed har så stor indflydelse på kuldstørrelsen, er det ekstra vigtigt, at man optimerer krydsningsstrategien i sit sohold. Selvom man får mest krydsningsfrodighed hos sine søer, når søerne er 50 procent Landrace og 50 procent Yorkshire, som ved DanBred F1, er der stadig en gevinst at hente, ved f.eks. at optimere sin zigzag-avl«, fortæller ph.d.-studerende Bjarke Grove Poulsen fra Seges Avl & Genetik.

 

Systematisk produktion af zigzag-søer er bedst for krydsningsfrodigheden

Ved zigzag-avl er det vigtigt at holde styr på, hvilke søer som skal krydses med hhv. Landrace eller Yorkshire, og det koster på produktivitetsresultaterne, hvis der sker fejl. I undersøgelsen blev det også påvist, at en zigzag-so, som er resultat af en fejl i zigzag avlen (f.eks. L(L-) eller Y(Y-)) giver cirka 0,4 færre pattegrise i første læg end en korrekt avlet zigzag-so. Det er desuden sandsynligt at disse søer fortsætter med at give færre pattegrise på tværs af alle deres fremtidige faringer. »Hvis man kommer til at krydse en zigzag-so med den forkerte race, får man næsten renracede søer ud af det. Det er skidt for soens krydsningsfrodighed. Men hvis man først har valgt at beholde en sådan so, kan den sagtens bruges til at producere næste generation af produktionssøer, da dens afkom racesammensætningsmæssigt så vil nærme sig en DanBred F1 (LY/YL)«, lyder vurderingen fra Bjarke Grove Poulsen.


OBS! Når du gemmer kommentaren vil du modtage en mail med et link til aktivering. Din kommentar vil først blive vist når du har aktiveret den. Din email adresse vil selvfølgelig ikke blive vist!

Hold en god tone

Undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter i kommentarerne.
Brug kun links i kommentarerne, såfremt det er relevant.

OBS.: Debatten modereres af portalens redaktion. Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes konsekvent.


Tak for din kommentar!

Vi er dog ikke helt færdige endnu. Vi har sendt dig en mail med et link til aktivering af din kommentar. Først når du har brugt linket vil din kommentar blive synlig på hjemmesiden.

Har du ikke fået en mail i løbet af 10 minutter kan det være fordi din mail service har frasorteret den som spam.

Udvalgte PARTNERS

Udvalgte PARTNERS produkter