Nyheder

Nyt Case IH samarbejde på Sjælland

10. feb. | Indrykket af Case IH

Case IH klar til at løfte sløret for fremtidens forhandler setup på Sjælland

Del artiklen:

Danmarks mest sælgende mærke i 2019 for landbrugstraktorer over 50 hk Case IH er nu klar til at løfte sløret for fremtidens forhandler setup på Sjælland, hvor nærhed til kunden og kundeservice er i højsæde.

Der er i de seneste år kommet nye strukturer og nye spillere i den danske maskinhandler branche, hvor bilimportører og andelsselskaber både fra Danmark og senest fra Tyskland har gjort deres indtog. I dette marked går Case IH i en anderledes retning, hvor fokus er på at skabe nærhed til kunden.
Det nye forhandler setup på Sjælland er fokuseret på et stærkt samarbejde mellem Frøslev Maskinforretning og S.D. Kjærsgaard (SDK).

De to forretninger som indgår i det nye samarbejde, vil forsat være selvstændige forretninger, men vil få flere fordele af et tæt samarbejde, bl.a. større servicekapacitet, mulighed for mere specialiserede montører, koordinering af reservedels disponering, større udvalg af demo og lager maskiner samt fælles markedsføring.
For kunden betyder det endnu bedre forhandleropbakning med større adgang til Case IH maskiner, reservedele og servicesupport af højeste kvalitet på deres maskiner. Frøslev Maskinforretning skal forsat varetage deres område og kundebase på Østsjælland, mens SDK vil varetage salg og service på Midtsjælland.

SDK, som udover at være Danmarks største Case IH forhandler også er importør af Case Construction, er allerede repræsenteret på Sjælland med en afdeling i Karlslunde, hvor der i foråret 2020 åbnes nyt showroom, og hvorfra der sælges Case Construction og SDK’s øvrige entreprenør maskinprogram. Denne afdeling vil fremadrettet også bliver servicepunkt for Case IH landbrugsmaskiner, samtidigt kigges der på en mere central placering på Sjælland.

Direktør Palle Kjærsgaard fra S.D. Kjærsgaard A/S udtaler: ”Jeg synes det er stærkt, at vi to Case IH forhandlere kan løse den konsolideringsopgave der påkræves for at være fremtidssikret i maskinbranchen, og samtidig bevarer forretningerne deres selvstændighed, og de unikke kompetencer hver forretning rummer. Som en del af det nye samarbejde bliver Frøslev Maskinforretning på Østsjælland også forhandlere af Case Construction Compact Line.”

”Kunderne på Sjælland vil møde kendte Case IH folk, hvad enten der er tale om salgs-, serviceeller øvrigt forretningspersonale,” udtaler Marting Geert-Jørgensen, Distriktschef hos Case IH, der ser det som en stor fordel for kunderne at bevare de gode relationer hos en velkendt forhandler som Frøslev, samtidigt med at de nu bliver styrket ved at SDK kommer ind som  samarbejdspartner på Sjælland. De øvrige Case IH forhandlere på Sjælland vil forsat varetage salg og service i deres respektive områder.

Case IH står traditionelt stærkt på Sjælland med en stor kundebase for traktorer og Axial-Flow mejetærskere. Og især de sjællandske frøavlere har oplevet Axial-Flow maskinernes uovertrufne evner til at sikre høj kvalitet i form af høj renhed og minimalt beskadiget frø og kerner.
”Dette er kunder som forventer den højeste service fra deres lokale forhandler, og derfor er det meget positivt, at vi kan sikre en vis kontinuitet i vores forhandler setup” fortæller Martin GeertJørgensen, og forsætter: ”Vi har flere forhandlere og servicepunkter på Sjælland end flere af vores konkurrenter, og det vil vi forsat have med det nye forhandlersamarbejde.”

Frøslev Maskinforretning er grundlagt tilbage i 1885, og har haft samme adresse siden 1900. S.D. Kjærsgaard A/S er grundlagt i Frejlev ved Aalborg i 1930 og går dermed ind i sit 90. jubilæumsår. 

Hos Frøslev Maskinforretning byder man også det nye samarbejde velkommen. ”Vi passer jo os selv her i Frøslev, men det at indgå i en alliance med hensyn til indkøb giver god mening for os, ligesom vi kan lave nogle fælles tiltag på markedsføringssiden” lyder det fra Frøslev Maskinforretning som drives af brødrene Allan og Anders Andersen. 


OBS! Når du gemmer kommentaren vil du modtage en mail med et link til aktivering. Din kommentar vil først blive vist når du har aktiveret den. Din email adresse vil selvfølgelig ikke blive vist!

Hold en god tone

Undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter i kommentarerne.
Brug kun links i kommentarerne, såfremt det er relevant.

OBS.: Debatten modereres af portalens redaktion. Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes konsekvent.


Tak for din kommentar!

Vi er dog ikke helt færdige endnu. Vi har sendt dig en mail med et link til aktivering af din kommentar. Først når du har brugt linket vil din kommentar blive synlig på hjemmesiden.

Har du ikke fået en mail i løbet af 10 minutter kan det være fordi din mail service har frasorteret den som spam.

reklame