Udnyt jorden og afgrøden bedre

Aspagaarden ved Hørve driver 500 hektar midt på den inddæmmede Lammefjord i Vestsjælland. Den specielle jordtype og kartofler som forfrugt betyder, at gødningsstrategien er ekstra vigtig for medejer Kurt Skovbjerg, der har stor fokus på at give den optimale gødning til kornafgrøderne.  

Det var ønsket om at tilføre mere kvælstof ved opstart af hvede i foråret, der for to år siden fik Kurt Skovbjerg til, sammen med sin konsulent, at lede efter en NPK-gødning, der i en og samme arbejdsgang kunne tilføre mere kvælstof samtidig med at dække afgrødens behov for fosfor og kalium. Endvidere var der på bedriften indkøbt en ny sprøjte, og arbejdsbredden var øget til 36 meter, hvorfor kravet var en gød­ning, som også kunne spredes på 36 meter. 

Har altid vårbyg efter kartofler 

Selvom gødningen oprindeligt kun var tiltænkt hveden, så Kurt Skovbjerg positive resultater ved at placere 250 kg YaraMila STARTER til vårbyggen under såning.

– Før i tiden brugte vi blandt andet YaraMila 21-3-10 til at placere med byggen, men da vi købte YaraMila STARTER ind til hveden, kunne vi lige så godt købe det ind til byggen også og få en bedre pris, siger Kurt Skovbjerg og fortsætter.

– Det er optimalt for os at så vores vårbyg på denne måde ved at pla­cere gødningen, fordi vi kører i en så speciel jord, som vi gør. På den måde får vi mere ud af kvælstoffet, og vi udnytter gødningen bedre ved at placere det, fortæller Kurt Skovbjerg. – Vi har altid vårbyg efter kartofler og skal passe på ikke at give byggen for meget gødning, da kartoflerne kan efterlade kvælstof i jorden. Jeg går efter 105-110 kg N i malt­byggen, og det kræver en optimal gødning, siger Kurt Skovbjerg. 

Gøder hveden i foråret 

I år har markplanen bestået af 60 hektar vårbyg, 300 hektar brød­hvede og 125 hektar spisekartofler. Vårbyggen og hveden sås med en Horsch Pronto 6 DC. Aspagaarden har benyttet metoden med at placere gødningen ved såningen siden 2003. – Vi har prøvet at placere gødnin­gen til hveden om efteråret, men den blev for kraftig. Derfor spreder vi gødningen i foråret frem for om efteråret, fortæller Kurt Skovbjerg. Han giver i stedet hveden 500 kg YaraMila STARTER for at dække afgrøden ind med fosfor og kalium. Kurt Skovbjerg mener ikke, man skal gøde mere end nødvendigt. Derfor tager han regelmæssige jordbundsanalyser hvert femte år. Da store dele af arealerne ligger naturligt højt i reaktionstal, er der ekstra fokus på fosfor og kvælstof og tilgængeligheden i jorden. 

”Keep it simple” 

– Den billige gødning kan jo ikke spredes på 36 meter, og vi skal både sprede på 36 meter samt give ekstra kvælstof fra starten til at styrke af­grøderne, fortæller Kurt Skovbjerg. Aspagaarden har tidligere oplevet gødninger, der ikke tilføjede kvæl­stof nok og det kostede en ekstra kørsel på marken. Derfor er en kvalitetsgødning med en god spred­barhed, som YaraMila STARTER, essentiel for Aspagaarden. 

En speciel jord af dynd af blade 

Turen til Aspagaarden er fuld­stændig flad uden synet af bakker eller højdedrag i kilometers om­kreds. Det er fordi bedriften ligger 3 meter under vandoverfladen midt i den gamle Lammefjord, der blev inddæmmet i begyndelsen af 1900-tallet. Den gamle havbund og dyndjorden gør afgrødedyrkningen ekstra krævende. – Vi plejer at sige, at når vi kører på marken, kører vi altid op ad bakke, fordi jorden er så levende, og hjulene hele tiden synker lidt. På grund af dynd har vi mere kvælstof i jorden, og det skal vi tage højde for, når vi dyrker vores afgrøder, siger Kurt Skovbjerg.

Hvede og vårbyg sås senere end på ”land”

Den specielle jord kræver at vårbyggen og hveden såes cirka en uge senere end på ”land”. Kurt Skovbjerg høster i gennemsnit 7 til 8 ton vårbyg på sin dyndjord, og halmen snittes. Gødningsstrategi og sprøjteplan laver Kurt Skovbjerg i samarbejde med sin konsulent, hvor fokus er rentabiliteten i en god gødning og en ordentlig pris. – I sidste ende handler det om at få så mange penge ind som muligt og vurdere, hvor man får mest ud af pengene. Derfor skal min gødnings­strategi og sprøjteplan være helt skarp, for
at vi kan tjene penge og overleve, siger Kurt Skovbjerg.