I aftes var tyve på spil hos Varde Maskinstation, men alarm-udstyr skræmte dem væk - næsten for øjnene af alarm-mandskabet.

Det var lige ved og næsten i aftes, da GPS-tyve luskede rundt i Varde Maskinstations maskinhuse.

- Vi blev gjort opmærksom på en sølvgrå Audi på gule nummerplader, som holdte bag maskinstationen ved en 20.15-tiden, fortæller Anker Vestergaard, direktør hos Varde Maskinstation, som fra sin tablet hjemme i privaten straks tjekkede overvågningsbillederne fra maskinhusene.

- Her var der utrolig tydelige billeder af nogle personer, som gik rundt i maskinhusene og lyste på de fleste maskiner, og samtidigt låste alle døre op indefra, fortæller Anker Vestergaard.

Han fortæller, at det er helt tydeligt, at tyvene kiggede efter GPS-udstyr, og især maskinstationens Vredo tiltrak stor opmærksomhed blandt tyvene, som stod længe og lyste på maskinen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Det er et Trimble-anlæg, som er monteret på maskinen, hvilket jo desværre er blevet ret populære blandt tyvene, fortæller han.

På Varde Maskinstation har man udstyret maskinerne med alarm-system fra Ufi-Tech, som vi også tidligere har skrevet om, her på Maskinbladet.

Systemet der sidder i traktoren, overvåger bevægelser på traktoren og i kabinen. Når en sensor aktiveres af bevægelse, starter et kraftigt horn i maskinhuset og lyset tændes. Samtidig gives der alarm på de telefoner der er koblet op på anlægget.

- Jeg ringede straks til Ufi-Tech, og spurgte om vi kunne skynde os, at monterer samme system på alle vores døre på maskinstationen, så vi var klar når de engang ville komme tilbage senere på natten, fortæller Anker Vestergaard.

Ufi-Tech fik lynhurtigt monteret systemet på samtlige døre, og ved en 22.45-tiden sidder Uffe Iversen fra Ufi-Tech og laver de sidste opdateringer på maskinstationens kontor, da alarmen går.

- Vi er noget overrasket over, at tyvene var tilbage allerede få timer efter, og vi må bare konstantere, at systemet virker til fulde. Selvom vi skyndte os ned i maskinhusene, så var tyvene væk igen, og da det blev lyst kunne vi tydeligt se, hvordan tyvene har smidt sig på jorden uden for maskinhuset, da alarmen gik.

Anker Vestergaard fortæller desuden, at Politiet nu har fået værdifulde billeder fra overvågningen, og jagten er nu gået ind på den sølvgrå Audi på gule nummerplader, som man forventer står på engelske nummerplader.

rich-media-1
Her ses Audi'en, som har forbindelse til GPS-tyvene. Foto: Varde Maskinstation.