Hos Hans Tobiasen er man gået fra trinløs til powershift transmissioner på to gylle-traktorer. Maskinstationen håber på bedre brændstof-økonomi og højere driftssikkerhed.
At gå fra trinløs til powershift er måske en smule utraditionelt i dagens Danmark. Især når det kommer til arbejdsopgaver som gylle. Men hos Hans Tobiasen ved Ribe har man til kommende sæson netop taget skridtet i den retning. Der er ankommet fire nye John Deere 8R-traktorer til maskinstationen, og to af dem er med den trinløse Autopowr-transmission, mens de to øvrige er med e23 powershift-gearkassen.