En ægte teknikrådgiver sidder vel og rådgiver branchen fra sit skrivebord med en masse teoriske beregninger og uden nogen som helst føling med virkeligheden fra sit kontor - måske endda midt i byen. Sådan kan fordommen om konsulenter og rådgiver være, men heldigvis forholder det sig ikke sådan alle steder. Det er Flemming Hedegaard et rigtigt godt eksempel på. Han er til daglig direktør i rådgivningsfirmaet Byggeri & Teknik, hvor han også sidder og fungere som teknikrådgiver.

Han er uddannet landmand og har blandt andet i sin ungdom kørt på Thingstrup Maskinstation i det vestjyske, hvilket han stadig gør indimellem.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er et frirum at komme af sted på en traktor, mejetærsker eller hvad der nu end lige kan være brug for, fortæller Flemming Hedegaard fra toppen af en New Holland T8.390 da vi møder ham under høstarbejdet på et ret så kritisk tidspunkt. Det er tirsdag aften den 25. august og der er udsigt til regn. Tre af Thingstrup Maskinstations i alt seks mejetærskere kæmper mod tiden for at nå så meget vårbyg med græsudlæg som muligt. Flemming Hedegaard sidder på sneglevognen og har nok at se til, for at holde de tre sultne mejetærskere i gang.

- Det er den der fornemmelse af at være med på et team, hvor man kæmper mod vind og vejr. Den følelse er svært at skabe på et kontor, hvor man pludselig kan kigge ud ad vinduet og se det regner, og tænke det var da ærgerligt. Men her i marken er det en helt anden følelse man får, når man er i en kamp mod elementerne. Alt skal helst gå op i en højere enhed, og det er en helt speciel følelse, som helt sikkert er svært at forklarer for udefra stående folk. Også sidder jeg her fordi jeg ikke kan lade være.

rich-media-2
Da Maskinbladet besøgte Flemming i marken var han pilot på Thingstrup Maskinstations forholdsvis nye sneglevogn.

Føling med tingene

Flemmings opgave på denne høstdag var kørsel med sneglevogn, og det passede faktisk Flemming ganske godt, da det virkelig er noget han kan bruge i hans daglige job, som teknikrådgiver.

- Jeg får ofte spørgsmål om sneglevogne, og så er det jo fantastisk, at jeg kan snakke med, og faktisk selv har prøvet at sidde på en sneglevogn, og dermed ved hvad det handler om. Det giver en fingeren på pulse og en føling med tingene i praksis, påpeger Flemming Hedegaard.

rich-media-3
Der var travlt op til det truende regnvejr tirsdag aften den 25. august.