Med et mål på knap 30.000 pressede baller i høsten, er Odder Maskinstation i det østjyske tæt på at nå målet, og man vurdere, at man indtil nu er på 80-85 procent af det samlet antal baller.

- Det har indtil videre været et nemt år. Det begyndte dog med lidt små byger og en stille start i vinterbyggen, men især i de sidste syv dage er det gået voldsomt stærk med presning af halm, fortæller Arne Mathiesen, medindehaver af Odder Maskinstation, mens han er ved at læsse endnu et læs bigballer ind i ét af halmlagrerne på Odder Maskinstation.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Maskinstationen formilder selv 7-8.000 ton halm, hvilket svarer til cirka 15.000 baller, mens den sidste halvdel er presseopgaver for kunder i området til især varmeværker og halmfyre.

- Vi råder over ni pressere. fire pressere med ballemålet 120x90, to pressere med ballemålet 120x130 samt to minibigballepressere og endelig en rundballepresser, fortæller Lasse Sørensen, medindehaver af Odder Maskinstation.

Der er primært tale om Krone-pressere, hvor maskinstationen især er godt tilfredse med HDP-presserne fra den tyske producent, som selv i den tørre høst 2020 kan banke op mod 600 kg i ballerne.

rich-media-2
Regnvejret tirsdag formiddag gav pludselig fyldte maskinhuse på maskinstationen.

Store udsving

Mens vinterbyghalmen var en smule besværlig at presse, så er resten af sæsonen gået derud af stort set non-stop. Regnen tirsdag formiddag den 18. august satte dog en midlertidig stopper for både mejetærskere og pressere, og man slipper dermed nok ikke for at få halmspredere og river i aktion i høsten 2020.

- Det er dog først de sidste syv dage det er gået rigtigt godt. Der har været en tendens til, at kornet ikke har været stråmoden, når den er blevet høstet, og det har forsinket presningen en smule. Mængden har også svinget en del fra tre til ti baller pr. hektar enkelte steder, fortæller Lasse Sørensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Maskinstationen mangler desuden at høste 200 hektar ud af de i alt 1.400 hektar, som de to Lexion mejetærskere kommer over.

Mens størstedelen af maskinstationsarbejdet med presserne for kunderne er produktion af halm til varmeværker, så sælger maskinstationen primært selv halm som eksport samt til heste-kunder.

- Det stiller store krav til halmkvaliteten, så det har været en fornøjelse ikke at skulle ud og kører for meget rundt i halmen i år med spredere, river og lignende, påpeger Arne Mathiesen, som håber på to til tre tørvejrsdage, inden regnen for alvor sætter ind, da man dermed kan nå at blive færdige.

- Men vi må se hvordan det kommer til at gå, fortæller den østjyske maskinstationsejer.

rich-media-4
Klargøring af presser i støvregn.
rich-media-5
Endnu et læs halm af mange ankommer til maskinstationen.