For Anders Nørgård har det længe været en drøm at sikre, at han og medarbejderne hos Nørgård Agro har et jævnt og ensartet arbejdspres fordelt over årets 52 uger.

Derfor har Anders Nørgård arbejdet for at minimere de faktorer, som presser arbejdet i stalden. Og en af dem er arbejdet i marken. Derud over har de på bedriften etableret et biogasanlæg i 2018, som også har krævet ressourcer.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Grovfoderproduktionen har haft indflydelse på de timer, medarbejderne har lagt i stalden, og derfor har Anders Nørgård i samråd med sin far, Steen Nørgård, lagt en ny kurs for markarbejdet.

- I sæsonen 2020 har vi udlevet en gammel drøm. Vi har udliciteret hele vores maskindel. Vi har lavet en aftale med en maskinstation om at de passer jorden i samarbejde med os, fortæller Anders Nørgård.

Sammen med sin far, Steen Nørgård, er der 830 køer plus opdræt af kvier og samtidig drives de 465 hektar markdrift på Nørgård Agro.

Sammen har de taget beslutningen om at lægge strategien om, så de ikke længere selv står for grovfoderproduktionen, og grunden til beslutningen er delt i to:

- Det har været super vigtigt for os at have nogle medarbejdere, som har fokus 100 procent rettet mod mælkeproduktionen, fortæller Anders Nørgård og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Den anden del er, at vi kan tilegne os 52 ens arbejdsuger om året, så vi har en jævn belastning, der ikke går ud over resten af produktionen. Og umiddelbart ser det ud til at missionen er lykkedes:

- Det jeg kan se, er, at vi har en langt roligere hverdag. Før kunne travlhed i marken betyde, at medarbejderne var mindre fokuseret på stalden, og det har vi ikke mere. Nu kører det bare, så det er positivt, siger Anders Nørgård.

rich-media-3
Ved at overlade alt arbejdet til den lokale maskinstation, så giver det en langt roligere drift i stalden året rundt, uanset sæsonen i marken. Arkivfoto: Morten Damsgaard.

Klarer selv sprøjten

De ting Anders Nørgård og hans far selv står for er management af marken. De laver stadig markplaner og definerer retningslinjerne for, hvordan de gerne vil have arbejdet udført. Men så snart arbejdet skal udføres, så er det maskinstationen, der tager over. Og dog.
- Der er én ting, vi selv står for. Og det er sprøjtearbejdet. Det er ikke fordi, vi som sådan er vilde med at køre med sprøjten, men det giver os en god mulighed for at få et overblik over, hvordan afgrøderne står. Så det holder vi fast ved, forklarer Anders Nørgård.

rich-media-4
At maskinstationen nu står for gyllekørsel, har givet en væsenlig bedre rettidigheds-effekt hos Nørgård Agro.

Overtog maskinerne

Inden aftalen med maskinstationen stod Nørgaard Agro selv for etbalering af såbedet til majs og græs. Skårlægning af græs samt gyllekørsel. Maskinstationen kom med finsnitter, frakørselsvogne og rive.

- Før var rive og snitterholdet på timeløn, og sådan fortsætter det. Pløjning og harvning, gyllekørsel samt skårlægning og alt halmhåndtering er derimod på fast pris, og maskinstationen har desuden fået fuld fleksibilitet til selv at tilrettelægge gyllekørsel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Eksempelvis blev der på blot fem dage gjort klar til 200 hektar majs med et par gyllevogne, en selvkørende gyllenedfælder og to plove, så rettidigheden er i hvert fald på sit højeste med denne løsning, påpeger Anders Nørgård.

Anders Nørgård fortæller, at da man selv stod for gyllekørsel var forårsarbejdet mere langtrukken, og man begyndte nok at nedfælde gylle til majs lang tid før det egentligt var mest optimal, for simpelthen at nå det.

Bestemmelse af tidspunktet for ensilering af de 220 hektar græs tager Anders og Steen dog sammen med maskinstationen.

Aftalen med maskinstationen indebar, at maskinstationen købte hovedparten af Anders Nørgårds maskiner.

- De købte to traktorer, en dybdeharve, plove samt gyllevogn, mens resten af maskinparken indgik i en handel med en ny gummighed, som vi i forvejen manglede, fortæller den vestjyske mælkeproducent, som på den måde har sikre sig, at der ikke betales dyrt for maskineri, som ikke bruges.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-7
De resterende maskiner, som ikke blev solgt i bytte på en gummiged, som bedriften manglede.

Samtidig understreger Anders Nørgård, at deres løsning giver mening for dem, men ikke nødvendigvis er den rigtige for alle.

- For os har det været en god beslutning. Den helt store gevinst er, at vi får en roligere hverdag i stalden. For det er dér, vi skal tjene vores penge. Så indtil videre vil jeg vurdere det til ren win-win, forklarer Anders Nørgård, som påpeger, at det er bundlinjen, som er rigtigt spændende:

- Vi skal have en bedre bundlinje som minimum. Det får vi gennem mere overskud i stalden og bedre kapacitet i marken og bedre udstyr. Det viser mine beregninger og de tilbud, vi har fået, siger han.