Danmark er et ret populært marked for hollandske Vredo. Til kommende sæson skal der leveres ikke færre end tre nye selvkørende Vredo 7028-3, som er topmodellen inden for gyllehåndtering fra den hollandske producent: 700 hestekræfter, 32 kubikmeter rumindhold og tre aksler med træk på alle seks hjul, som desuden måler 2,15 i diameteren.

- Der er ret stor efterspørgsel på de selvkørende gyllevogne, og vi er derfor rigtig glade for at skal levere hele tre af slagsen til sæsonen, fortæller Maarten Lerink fra Vredo Danmark.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Foruden de tre topmodeller skal der også leveres en mindre to akslet udgave til en maskinstation i det vestjyske.

Køberne til de tre store Vredo-maskiner er Skave Maskinstation mellem Holstebro og Viborg i det vestjyske, Rejsby Maskinstation mellem Ribe og Skærbæk i det sønderjyske samt Rostgaard Maskinstation ved Kongeåen ved Vejen.

Mere skånsom udbringning

Hos Skave Maskinstation bytter man en traditionel 20 kubikmeter gyllevogn til den store Vredo, og den kommer til at indgå i flåden på fem 25 ton gyllevogne samt fire gyllelastbiler.

- Vi synes det lagde lige til højrebenet med investeringen i en Vredo idet vi dels har lastbilerne til gyllekørsel, og dels har oplevet en efterspørgsel på en mere skånsom gylleudbringning sammenlignet med en traditionel gyllevogn, fortæller Betina Vennegaard, medindehaver af Skave Maskinstation, som hun driver sammen med brødrene Lars og Martin Vennegaard.

Man håber på Skave Maskinstation at den nye investering også kan hjælpe med at komme før afsted med gyllen på sæsonen og samtidigt nyde godt af den merkapacitet der kommer i den 32 kubikmeter maskine.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Ulempen med en selvkørende gyllevogn er naturligvis, at vi dermed ikke har en traktor til andre opgaver resten af sæsonen, når gyllekørselen er overstået, men vi synes ofte, at vi har store traktorer nok, når vi kommer over forårsarbejdet, forklarer Betina Vennegaard.

Skave Maskinstation vil foruden nedfældere også køre med en 36 meter slangebom.

rich-media-3
Vogelsang leverer en 36 meter slangebom, som passer den den 32 kubikmeter Vredo.

Opgradering af grejet

Hos Rejsby Maskinstation skal den nye treakslet Vredo afløse en ældre treakslet Vredo.

- Med den nye maskine får vi dog træk på alle hjul, samt en kapacitetsforøgelse fra 25 til 32 ton, påpeger Tom Lauridsen, medejer af Rejsby Maskinstation, som han ejer sammen med broren Jimmi Lauridsen.

- Vi har stor efterspørgsel på selvkørende gylleudbringning, og sammen med den integreret lufttryksregulering forventer vi os meget af den nye maskine.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ligesom hos Skave Maskinstation, så skal Rejsby Maskinstation også af sted med en bom, da man får leveret en 24 meter Bomech slæbeskærsbom til maskinen.

- Det bliver spændende at få maskinen af sted, fortæller den sønderjyske maskinstationsejer.'

Genvalg til nedfælderen

Hos Rostgaard Maskinstation er der genvalg til den 32 kubikmeter Vredo, da man på den sydjyske maskinstation bytter en nu tre år gammel maskine til en helt ny. Rostgaard har kørt én sæson med den tidligere maskine, men da man fik leveret en brugt til sæson 2019, ønskede man at opgradere til en helt ny forud for sæson 2020. Maskinstationen fortæller, at man oplever stor efterspørgsel på netop den selvkørende gyllevogn.

rich-media-5
Med 700 hestekræfter, træk på alle hjul samt dogwalk er Vredo'en den fødte maskine til nedfældning.