Det er ikke hver dag, man henter nye traktorer for 9 millioner kroner. Til gengæld er det hverdagskost at måtte vente i tre-fire måneder på at få varen leveret.

Men i går oprandt dagen for levering af fem stk Case IH CVX Puma med 270 hk, luftbremser, centralsmøring samt ekstra skærme - og en enkelt med front-PTO. Køber og indehaver af Jørgens Maskinstation - Jørgen Kristensen - var med fem mand kørt til Bredsten for at hente hele kavaleriet hjem.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Med ordren har vi både udskiftet og udvidet flåden. Der er blevet brug for nyere grej, og vi har udvidet med en ekstra traktor til høstarbejdet, siger Jørgen Kristensen.

Lind og Kruse tager de brugte traktorer i bytte. Kontrakten blev skrevet under allerede den 19. august 2019, og det var før nogen vidste, at kartoffelhøsten skulle blilve en udfordrende omgang.

- Vi kørte med 240'eren, der er et par år gammel, helt frem til den 10. januar. Fra den 29. december til den 8. januar høstede vi 40 hektar kartofler. Det blev til i alt 800 maskintimer - udelukkende til optagning af kartofler, fortæller Jørgen Kristensen, der beskæftiger mellem 14 og 16 mand hen over året.

Med i handlen hører en servicekontrakt på alle fem traktorer, der ventes at skulle køre cirka 1000 timer om året.