Den positive udvikling forsætter for DM&E landbrugsmaskinstationer i 2019.

På Danske Maskinstationer & Entreprenører (DM&E) Årsmøde 2020 fortæller formanden Søren Ulrik Sørensen, at den positive udvikling forsætter for DM&E landbrugsmaskinstationer i 2019, hvor driftresultatet er blevet bedre.

- Denne forbedring er en afledt tendens for større arbejdsmængde. Den større arbejdsmængde har hængt sammen med den våde sæson, hvor der er blevet brugt flere timer på at få arbejdet lavet i marken og genetablering af visse marker, fortæller Søren Ulrik Sørensen fra talestolen.

Han fortæller desuden, at der er en tendens til, at der er kommet flere medarbejdere ud på maskinstationerne.

- Denne stigning følger dog ikke med tendensen til større arbejdesmængde, så der har været tendens til mere arbejde pr. medarbejder.

rich-media-1
Der er god opbakning til Årsmødet 2020 hos DM&E. Foto: Morten Damsgaard.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Præcisionsjordbrug fylder mere

Søren Ulrik Sørensen fortæller, at man forventer, at præcisionsjordbrug kan blive et politisk krav for, at landbruget fortsat må anvende samme mængde hjælpestoffer som gødning og planteværn, som man gør i dag.

- Vi ved, at det kommer til at fylde mere, teknologien bliver mere avanceret, og det kræver ekspertviden og erfaring. DM&E ser gerne, at maskinstationerne skal være en aktiv del af dette tiltag, fordi de har ekspertisen med erfarne og motiverede medarbejdere.

Han nævner desuden, at mange af medlemmerne allerede anvender det udstyr, som kan monitorere, samle og analysere data om markens forhold.

Entreprenør er større end landbrug

40 procent af virksomhederne beskæftiger sig primært med entreprenørarbejde, mens 34 procent beskæftiger sig med primært landbrugsarbejde. 13 procent laver både landbrugs- og entreprenørarbejde.

- De blandede virksomheders andel er blevet mindre over de senere år. 13 procent af virksomhederne udfører skovarbejde. Bruttoomsætningen i 2018 var for samtlige medlemsvirksomheder på 7,50 millarder kroner, og er dermed det højeste niveau nogensinde i foreningens historiem fortæller Søren Ulrik Sørensen.

Alle tre branchegrene når hver især den højeste omsætning nogensinde. Der var mere end 5.500 beskæftigede i 2018.

rich-media-2
Sådan fordeler omsætningen sig for DM&E's medlemmer 2009 til 2018. Grafik: DM&E.