Finsnittere på det danske marked har vokseværk. Sidste år besøgte vi Rostgaard Maskinstation, som netop havde investeret i en Claas Jaguar 980. I år har vi lagt vejen forbi Skamstrup Maskinstation, som har købt en Krone BigX 1180 - og faktisk har den danske importør af Krone, Brøns Maskinimport, allerede solgt tre Krone BigX 1180 i Danmark.

Trenden ses også hos New Holland, som i år har sendt to FR920 ud til to danske maskinstationer - vi har besøgt Bounum Maskinstation for at høre, hvordan den første sæson med så stor en finsnitter er gået.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2
Rostgaard Maskinstation med deres Claas Jaguar 980 i majsen 2018. Foto: Morten Dmasgaard.

Klik HER for at se, eller gense besøget hos Rostgaard Maskinstation og deres Claas Jaguar 980

Der er rift om de 1.000 hestekræfter hos Skamstrup

Det kan virke voldsomt med 1.156 hestekræfter, 14 rækket majsbord og flere store vogne på 50 til 60 kubikmeter. Men setuppet er ret populært hos Skamstrup Maskinstation.

- Beslutningen har jeg ikke taget alene, for det er faktisk mine kunder, som stiller kravet, fortæller Torben Kamp, indehaver af Skamstrup Maskinstation, som begrundelsen for investeringen i en Krone BigX 1180 op til majssæsonen 2019.

- Jeg er rigtig glad for, at mine kunder stiller krav til mig, for det viser bare, at de er professionelle. Det har også vist sig, at flere kunder end først antaget har efterspurgt finsnitteren, og den har derfor været godt hængt op, fortæller Torben Kamp.

Foruden den store BigX 1180 råder han også over to BigX630 samt en BigX700 finsnitter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-5
Indehaver af Skamstrup Maskinstation, Torben Kamp, fortæller, at det er maskinstationens kunder, som har bedt om en finsnitter med over 1.000 hestekræfter - og han er glad for, at kunderne sætter krav til ham. Det viser, at de er professionelle. Foto: Morten Damsgaard.

Klik HER for at se, eller gense besøget hos Skamstrup Maskinstation og deres Krone BigX 1180

Sker noget i en fart

Torben Kamp fortæller, at finsnitter-størrelsen vokser i takt med, at kundernes bedrifter bliver større og større.

- For 10 år siden havde vi flere kunder med under 100 køer, og i dag har vi én tilbage med 100 køer. Når der bliver ringet og bestilt eksempelvis græsensilering, så kan det godt være op til 300 hektar græs, der skal tages på én dag. Det kræver bare noget kapacitet i en fart, og det behov dækker BigX 1180'eren til fulde.

Den midtjyske maskinstationsejer fortæller også, at man ikke skal være nervøs for størrelsen på finsnitteren hjemme i ensilage-stakken, for i mange tilfælde passer forholdene til finsnitteren:

- I en 26 meter bred silo med en 1.000 hestekræfter stærk finsnitter køres der mindst lige så meget i majsen, som der gør i en 10 meter silo, hvor der kører en 500-600 hestekræfter stærk finsnitter, hvor traktor med vogn og gummiged ofte ikke kan komme til for hinanden, påpeger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Derfor handler det også om, at der kommer nogle store vogne, som smider et ordentligt læs ad gangen. I stedet for at der kommer en masse små vogne med små læs. Ét stort læs ad gangen, så kan gummigeden, traktoren eller hvad der kører i stakken hurtigt få det jævnet ud, mens det andet køretøj kører og trykker imens. Det fungerer, konstatere Torben Kamp.

rich-media-8
Det kan kræve mange store vogne for at følge med - men de store vogne er kun en fordel hjemme i ensilage-stakken. Foto: Morten Damsgaard

Neddrosles i græs

Han påpeger desuden prisen for en foderenhed bliver billigere med den store finsnitter end med den lille.

- Det betyder rigtig meget, at der bliver revet nogle hektar af i timen. Naturligvis er timeprisen højere med en stor finsnitter, men regner man ud, hvad det koster pr. foderenhed, bliver man glædeligt overrasket.

Når der køres i græs med den store finsnitter, kan den neddrosles til, hvad der svarer til en Krone BigX 700 med 700 hestekræfter.

- Det gør vi cirka i 20 procent af tiden, vi kører i græs, fortæller Torben Kamp.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bounum Maskinstation: God fornuft i stor finsnitter

Majshøsten 2019 er næsten slut for Bounum Maskinstation, finsnitterne er kørt i hus og de sidste hektar skal høstes med mejetærsker grundet det dårlige vejr og de bløde marker. Bounum Maskinstation investerede tidligere på året i en ny finsnitter i form af en New Holland FR 920, som har hjulpet dem igennem en stor del af majshøsten.

rich-media-10
Den store New Holland-snitter træder for alvor i karakter når der skal snittes majs til biogas. Fpto: Emil Samsø Møller.

Klik HER for at se, eller gense besøget hos Skamstrup Maskinstation og deres Krone BigX 1180

- Vi har været yderst godt tilfreds med den nye snitter, og vi har både afprøvet den i græs og majs. Vi er bestemt ikke blevet skræmt af at køre med så stor en snitter, siger Michael Eskildsen, medindehaver af Bounum Maskinstation.

Den store New Holland-snitter træder for alvor i karakter, når der skal snittes majs til biogas, da majs til biogas skal snittes meget kort, og derfor kræver det en større motorkraft for at holde kapaciteten oppe. Men også hos de kunder, hvor der er et stort areal som maskinstation skal over, er det en fordel med en finsnitter i den størrelse.

- Der er en rigtig god kapacitet på den nye snitter, både i græs og majs og behovet for en stor snitter er mindst lige så stort i græs. Når der skal snittes 150 hektar græs på en dag, så skal det være en snitter, der kan æde noget, fortæller Michael Eskildsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hos Bounum Maskinstation er der stadig en del kunder, hvor det er mest hensigtsmæssigt at køre med mindre finsnittere, da hverken arealerne eller forholdene i siloerne ikke er der til at udnytte de 911 hestekræfter fra den store New Holland FR 920 finsnitter.

- Næste gang der skal investeres i ny snitter kan det sagtens blive en i samme størrelse, men som det ser ud lige nu er der stadig fornuft i både at køre med de store og de mindre modeller for at udnytte dem bedst muligt, ifølge Michael Eskildsen.