På Midtals Maskinstation har man fået god erfaring i at skille sig ud på traktorfarven.

En John Deere er grøn og har gule fælge. En Massey Ferguson er rød og har grå fælge - eller har den? Det er nemlig ikke helt givet, selvom 99 procent af alle traktorer leveres i den brand-farve som man kender dem i.

Ofte får traktorer, som skal arbejde i det kommunale en mere opsigtsvækkende farve på grund af trafik-sikkerheden, og den nordiske traktorproducent, Valtra, leverer også traktorer i flere forskellige farver. Men det er sjældent, at man ser en Massey Ferguosn i en anden farve end rød.

rich-media-1
De tre Massey Ferguson 8740 S i sort, som Midtals Maskinstation fik leveret til sæson 2019. Foto: Midtals Maskinstation.

Ikke desto mindre er det tilfældet hos Midtals Maskinstation på Als, som har fået leveret tre Massey Ferguson-traktorer i sort.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

God reklame

De tre nye Massey Ferguson hos Midtals Maskinstation er tre topmodeller i from af den 400 hestekræfter stærke Massey Ferguson 8740 med 400 maksimale hestekræfter.

- Vi skiftede fra et andet mærke og til Massey Ferguson, og vi tænkte derfor, at det kunne være spændende at gøre lidt ekstra ud af det, fortæller Tommy Olesen, som sammen med Steffen Mærsk driver Midtals Maskinstation på Als.

De havde engang set et billede af en sort Massey Ferguson, og synes det så ganske godt ud.

rich-media-2
De sorte Massey Ferguson-traktorere skal blandt andet bruges til opgaver som gyllekørsel og såmaskine.

- Det var også en måde at skille os ud på, selvom da vi begyndte at snakke om det var der en smule skeptisk omkring det.

Men da Tommy Olesen selv er chauffør på den ene traktor, så ville han mindst have den ene traktor malet i sort.

- Det endte med, at vi fik alle tre Massey Ferguson-traktorer leveret i sort.

Og det var måske ikke helt dumt, da Tommy Olesen fortæller, at det faktisk har givet ret god reklame:

- For det første synes jeg bare, at den sorte farve er rigtig pæn til en traktor, men vi opdagede hurtigt, at reklameværdien i de sorte traktorer var ret god. Mange begyndte at snakke om den, og det havde vi måske ikke regnet med, fortæller den sønderjyske maskinstationsejer.

rich-media-3
Den sorte farve skiller sig ud, og det overrasker maskinstationen hvor meget omtale de har fået på den simple baggrund af farve-valget.

Da Maskinbladet mødte to af de tre nye Massey Ferguson, var det med hver sin 25 ton gyllevogn i nærheden af Augustenborg midt på Als.

De to chauffør på traktorerne glæder sig til at samle nogle erfaringer igennem sæsonen med de nye traktorer:

- Man skal jo lige vænne sig til et nyt mærke, men umiddelbart går det faktisk rigtigt godt, fortæller Jan Skovgaard Hansen, som er chuaffør på den ene sorte Massey Ferguson.

Faktisk har Nr. Virum Maskinstation i det midtjyske også fået leveret tre Massey Ferguson 8740 i sort til sæson 2019.

rich-media-4
Foruden de tre sorte Massey Ferguson-traktorer, så har maskinstationen også netop købt en MF 7726 S, som dog forbliver i den velkendte røde Massey Ferguson-farve.