Der har aldrig været tvivl hos Erling Kjær - hans arbejdsliv er på en maskinstation. I 1970 fik han job på en maskinstation, men faderens sygdom i 1978 fik ham hjem til fødegården i Vildbjerg.

- Der var kreaturer i stalden og både min bror og jeg kom hjem. Men der var ikke nok at lave for to, så jeg startede maskinstationen op med det samme. Det lå simpelthen i blodet, fastslår Erling Kjær.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Når vi konstruerer noget, så er vores mål frem for alt at få en lang levetid, for maskinen kan ikke sælges igen.

- Erling Kjær.

Han startede op med en selvkørende Dronningborg finsnitter og en mejertærsker, og så blev der kørt roer og sået. Alt sammen på den fædrende gård, hvor maskinstationen holder til den dag i dag.

- De fire arbejdsgrene har vi holdt helt indtil 2006, hvor vi overtog gylleaktiviteterne fra en anden maskinstation og blev full-line. Samtidig voksede vi med fem medarbejdere til de 13-14 mand, vi er i dag, fortæller Erling Kjær.

I løbet af årene er maskinstationen blevet kendt for at gå sine egne veje med både arbejdsmetoder og maskiner.

Ombyg og nybyg

Nogle år efter maskinstationens etablering fik Erling Kjær og medarbejderne selv ideer og ønsker til maskiner, som ikke kunne indfris af det, som var på markedet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi kunne ikke helt acceptere, at maskinproducenterne skulle bestemme vores udvikling. Samtidig var værkstedsarbejde en del af arbejdet, specielt i vinterperiode med vedligeholdelse.

- Den første større maskine vi ombyggede, var en helt ny snitter vi købte i 1992 og lavede en ny bagaksel på. Vi vidste i forvejen, at den ikke kunne holde til den arbejdsmængde vi havde, så vi kunne lige så godt lave den om fra begyndelsen, konstaterer Erling Kjær.

Mange var ret forfærdede over, at en ny maskine blev mødt med en vinkelsliber og bygget om fra starten.

- Det viste sig dog, at vi ramte rigtig. Vi har siden købt flere finsnittere uden 4-hjulstræk og så selv bygget bagakslen på. Det har senere været grundlag for, at vi har kunnet arbejde med faste kørespor, fremhæver Erling Kjær.

Egne løsninger

Da man på maskinstationen havde fået succes med de første maskiner, kom der mod på større ting.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Omkring år 2000 stod vi og skulle køre med enten to eller tre majssåmaskiner. Her valgte vi at lave vores egen løsning, fordi det passede bedst i vores koncept kun at køre med to maskiner.

- Vi byggede den 16 rækkede såmaskine ud fra standardkomponenter, hvor vi selv byggede basismaskinen i den størrelse, som det passede os, fortæller Erling Kjær.

Maskinen passede godt ind i arbejdet med økologiske majs og de 2 x 8 rækker radrensere.

- Det eskalerede hurtigt igen, fordi vi valgte at gå op i kapacitet ved at bygge to radrensere, der kan radrense 16 rækker.

- For hver skridt vi har taget, har den udvikling givet os mulighed for at gå videre og udvikle os, siger Erling Kjær.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Rent økonomisk kunne man godt frygte, at det er dyrt at gøre egne erfaringer. Tværtimod, vurderer Erling Kjær.

- Prisen på vores egenudviklende maskiner svarer som regel til den pris, vi skal betale for en tilsvarende ny maskine. Samtidig har vi været heldige med, at der ikke er ret meget, der brækker ned, erkender han.

En stor del af successen skyldes mange års arbejde i både marken og på værkstedet.

- I kraft af så mange år i branchen har vi opbygget en erfaring i dimensioneringen af maskiner, uden at det bliver noget stort og klodset.

- Når du går rundt om vores maskiner, så tænker du ikke "det kan man godt se er hjemmelavet". Der har vi det nemmere end en konstruktør, der står inde på en fabrik, fordi vi jo kender alle problemerne ude i marken, siger Erling Kjær.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Gyllenedfælder

Alle maskiner, der er blevet udviklet hos Erling Kjærs Maskinstation, er udsprunget af et behov for at gøre tingene lidt mere effektivt eller smartere. Det gælder også Silosvansen.

- Snitterne vokser og vokser, mens den stakkels chauffør i stakken er ved at blive rendt helt over ende. Det blev starten på Silosvansen, som vi har fik endelig på plads ved at lave en god sammenbygning af et greb og en rotorharve, der giver en meget mere effektiv håndtering i stakken, fortæller Erling Kjær.

I dag produceres Silosvansen af en ekstern producent, men giver ikke noget væsentlig bidrag til forretningen.

- Alle kan se, at det er en god ide og produkt, men vi oplever ikke så stort et salg. Men for os er den udviklet og produceret, fordi vi selv havde et behov.

- Det samme med den gyllenedfælder, vi lavede for 10 år siden. Den overskred alle grænser for arbejdsbredde og er nem at køre med. Selv i dag kan vi ikke sige, at den skulle være lavet anderledes, vurder Erling Kjær.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Gyllenedfælderen har udover sliddele kun været repareret en enkelt gang i opklapningssystemet og har fået nye bøsninger og nagler ved overgang til en ny gyllevogn.

- Når vi konstruerer noget, så er vores mål frem for alt at få en lang levetid, for maskinen kan ikke sælges igen. Og så skal maskinen give en produktivitetsstigning, som kan flytte os, fremhæver Erling Kjær.

Robotteknologi

Kunderne har taget rigtig godt imod Erling Kjærs tilgang til tingene, men der var dog en kort periode, hvor et nyt tiltag blev mødt med skepsis.

- Da vi startede op i fast kørespor, var vi nok lidt skuffede det første år eller to. Derefter tog folk ideen til sig, og i dag kan de fleste slet ikke forestille sig det anderledes, vurderer Erling Kjær.

Maskinstationen har i dag et dækningsområde på omkring 25-30 kilometer, men også enkelte opgaver lidt længere væk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er specialister i økomajs, og her kører vi længere omkring. En del bruger os kun til radrensning, hvor andre maskinstationer end os laver resten af arbejdet.

- Vi har specialmaskiner til arbejdet, så har vi gået ind og skabt os et marked, siger Erling Kjær, der tilbage i 1990'erne holdt kurser om økomajs, dyrkningsstrategier og siden faste kørespor.

Trods et 40 års jubilæum i år er der på ingen måde et stop for nye ideer.

- Der er flere ting, vi gerne vil i gang med inden for renholdelse af økologiske afgrøder. Jeg vil gerne have noget grej, som er mere habilt under vanskelige forhold, og her tror jeg at robotteknologi vil være oplagt. Den tekniske del ved jeg godt, hvordan jeg skal takle, nu mangler blot tiden.

- En anden ting vi overvejer er at lave en gylleløsning, hvor vi ikke kører ud, men bruger et slangesystem og pumper ud i stedet, siger Erling Kjær.