Vestjysk maskinstation køber tre røde Case IH Puma. Det tiltalte maskinstationen at traktoren er let at sætte sig op i, og køre afsted.

Stauning Maskinstation kan til sæson 2016 køre afsted i et nyt mærke for maskinstationen: Case IH. Maskinstationen blev grundlagt tilbage i 1962, og for første gang i 54 år er der nu et nyt mærke på maskinstationen.

Mandag i uge 11 blev der leveret tre sprit nye Case IH Puma 240 CVX på maskinstationsadresse nær Lem i det vestjyske ud mod Ringkøbing Fjord.

Det tiltaler os meget, at traktorerne er lette at sætte sig op i, og køre afsted med

- Henrik Astrup, Stauning Maskinstation

Traktorerne er udstyret med frontlift, trinløs transmission og er forberedt for autostyring og er leveret af Maskincentrum A/S i Aulum.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Traktorerne skal bruges både i entreprenør- og landbrugsafdelingen, fortæller Henrik Astrup, den ene af tre ejere hos Stauning Maskinstation, som udfører 20 procent landbrugsarbejde og 80 procent entreprenørarbejde.

Man føler sig hjemme

- Det tiltaler os meget, at traktorerne er lette at sætte sig op i, og køre afsted med, forklarer Henrik Astrup om baggrunden for købet af de tre traktorer.

Han fortæller, at man hurtigt føler sig hjemme og godt tilpas i førersædet i Puma'en, hvor maskinstationen i øvrigt har valgt det store aktive førersæde med 60 procent dæmpningsgrad.

- Når traktorerne både skal bruges i landbrugs- og entreprenørafdelingen kommer der nemlig skiftende chauffør på traktorerne, også er det vigtigt, at man let kan sætte sig op og køre, uden at skal have en større instruktion i brugen af traktoren.

- Vi skal af med tre ældre New Holland i bytte, som efterhånden er blevet 20 år gamle. De tre nye traktorer kommer blandt andet til at køre med entreprenørvogne, blokvogne, men kommer også til at køre med pressere og andre landbrugsopgaver, blandt andet hjælpe til med kartoffelarbejdet, fortæller Henrik Astrup, som sammen med broren Jørgen Astrup og Jørgens søn, Kenneth Astrup fik nøglerne overrakt fra Claus Astrup, sælger hos Maskincentrum i Aulum.

Claus Astrup fra Maskincentrum gælder sig til at få de nye traktorer i aktion på maskinstationen:

- Vi er glade for at blive valgt som leverandører, og er sikker på, at de nye traktorer kommer til at gøre det godt på maskinstationen.