Nyheder

DanBred opformering: – Vi passer soen, soen passer grisene

25. aug. | Indrykket af DANBRED

At flytte grise fra soen til ammeso påvirker både so og grise. Derfor gælder det om at lade soen holde flest grise i eget hjem.

Del artiklen:

”Fodring og pasning af soen er det store fokusområde hos os. Vi sørger for, at soen fodres optimalt, både så hun kan fare hurtigt og derefter i diegivningen kan producere en masse mælk” fortæller Niels Jacobsen, Ringstedgård Aps, som er en DanBred Landrace opformeringsbesætning med salg af YL sopolte.


Foder med booster

Når soen kommer i farestalden, sættes foderstyrken ned fra 3 FEso i drægtighedsfoder til 1,75 FEso i diegivningsfoder. Herudover tildeles 1 kg af tilskudsfoderet Sow Transition Booster, hvor kornandelen på 40 procent er varmebehandlet for at øge fordøjeligheden af stivelse. Der er kagemiks i foderet, og sojaproteinkoncentratet højner tilgængeligheden af protein. Der er ca. 90 g ford. råprotein pr. FEso og ca. 5,7 g lysin. Fiberdelen af tørrede roesnitter udgør 18 procent. Og så er der også mineraler og vitaminer i.

”Boosteren skal give soen den nødvendige energi til en hurtig faring via fibertildelingen, og foderstyrken ligger tilpas, så fødselsvejen ikke blokeres af fyldigt foder. Boosteren tildeles indtil 5 dage efter faring. Samtidig øges foderstyrken af diegivningsfoderet med ca. 1 FEso pr. dag op til maks. 8,5 FEso,” siger Niels Jacobsen. Når soen er på sin maks mælkeydelse tilføjes ren sojaskrue, hvilket resulterer i at foderstyrken hæves til 137 g ford. råprotein pr. FEso – uden problemer med diarré hos smågrisene.

”Det har givet en problemfri, glidende overgang ved faring. Jeg tror det skyldes, at soen via tilskudsfoderet tildeles ekstra mineraler og vitaminer. Hvis man ikke tildeler tilskudsfoder vil tildelingen af mineraler jo gå ned samtidig med at foderstyrken før faring sættes ned” siger Niels Jacobsen.


Høj egenfravænning

Soen fodres for at opnå maks. i mælkeydelse. Desuden lægges op til 20 grise til soen i det første døgn efter faring for at få mælk i samtlige patter. På 2. dagen kuldudjævnes, og der laves eventuelt ammesøer, hvis der er behov for dette. Samtlige gylte tilbydes 16 grise uanset patteantallet. Ved kuldudjævning vurderes det, om der kan lægges mellem 14 og 16 grise til søerne.

”Vi holder øje med kuldene, f.eks. når soen lægger mælk ned. Er der 1-2 grise, der skiller sig ud eller laver uro, så er det dem, der sættes til en ammeso. Det kan lige så godt være en stor som en lille gris.  At flytte grise påvirker både so og grise. Derfor gælder det om at lade soen holde flest grise i eget hjem” siger Niels Jacobsen.

Kombinationen af denne fodrings- og pasningsstrategi, mener Niels Jacobsen, giver soen optimale forudsætninger for at passe sine egne grise. I det seneste år er antal fravænnede grise pr. so da også steget med 2,5 grise pr. kuld til 15 grise.

Tabellen viser at man, ved at sammenligne antal kuld pr. år og antal grise pr. år ved henholdsvis egenfravænning og anvendelse af ammeso tydeligt ser, at et fokus på høj egenfravænning ved egnede søer, kan have en stor positiv effekt i det samlede regnskab. Hvis man kan få soen til at passe 15 eller 16 grise, bliver antal grise pr. so pr. år endnu højere. Jo højere egenfravænning, desto bedre resultat.


Soen kan godt passe 15 grise

I en afprøvning fra SEGES anbefales det at vurdere de enkelte søers pasningsevne. Velfungerende søer med høj pasningsevne viste i afprøvningen, at de kan passe 15 grise uden supplerende mælk. Den gennemsnitlige daglige kuldtilvækst i perioden fra dag 0 til dag 21 var 3,5 kg pr. kuld ved søer med 15 patter og 15 grise og 3,7 kg pr. dag ved søer med 14 patter og 15 grise.

Ved at søerne passer flere grise, falder behovet for ammesøer. Dermed reduceres samtidig flytning og sammenblanding af grise, og der opnås en højere fravænningsalder. Samlet vil det kunne øge pattegrisenes vægt og tarmfunktion ved fravænning.

Læs mere om afprøvningen her.

reklame