Dit abonnement er suspenderet pga. manglende betaling. Betal venligst din faktura, som du finder her.

Opret gratis profil

To-kreds luftbremser bliver standard

16. apr. 2020 | Indrykket af MI A/S

Maskinhandler Indkøbsringen (MI) påbegynder implementering af to-kreds luftbremsesystemer på redskaber

Del artiklen:

Fra Maskinhandler Indkøbsringen vil direktør Kristian Jakobsen kvittere for maskinstationernes, maskinhandlernes og landbrugets fælles anbefaling af at påbegynde implementering af to-kreds luftbremsesystemer på traktorer, vogne og redskaber.

Maskinhandler Indkøbsringen (MI) begynder straks implementeringen af de forestående krav i EUforordningen TMR (Tractor Mother Regulation) om to-kreds bremsesystemer på landbrugets køretøjer.

- Vi er glade for, at man i hele branchen nu er kommet til enighed om at anbefale to-kreds luftbremsesystemer for i praksis at lovliggøre sig i forhold til de nye regler. Jeg vil gerne kvittere Seges, maskinstationerne og maskinhandlerne fordi de samlet tilkendegiver deres støtte til at implementere reglerne ved at anbefale to-kreds luftbremsesystemer, lyder det fra administrerende direktør Kristian Jakobsen, Maskinhandler Indkøbsringen (MI).

Hos MI, der blandt andet importerer maskiner fra verdens største redskabsproducent, KUHN, vil alle bugserede redskaber senest fra 2022 være forsynet med to-kreds luftbremser.

Kombibremser

Umiddelbart betragter mange et bremsesystem på bugserede redskaber som en ekstra omkostning. Men udover at blive et absolut relevant sikkerhedsudstyr bliver to-kreds bremser et lovkrav, formentlig ved indgangen til 2022.

- I perioden fra nu og frem til 2022 kan vi forsyne vores vogne med en kombination af både det nuværende hydrauliske en-kreds bremsesystem og to-kreds luftbremser, såkaldte kombibremser. Dermed kan man nu og fremover køre lovligt med en ældre traktor med hydrauliske bremser og samtidigt have en vogn, der også er klar til at blive anvendt fra 2022 med for eksempel en ny traktor, der til den tid kun vil være forsynet med to-kreds luftbremser.

Kristian Jakobsen opfordrer stærkt til, at man allerede nu begynder at forberede sin maskinpark på situationen efter 2022, hvor nye traktorer skal være forsynet med luftbremser og derfor ikke lovligt kan køre med ældre maskiner og vogne med enkeltkreds hydrauliske bremser.

- Med indfasning og vedtagelse af ny lovgivning vil brugte bugserede redskaber og vogne uden to-kredsbremser risikere at miste værdi, fordi de herefter ikke kan anvendes med nye traktorer, der efter 2022 skal være forsynet med to-kreds bremser.

Læg en strategi

Kristian Jakobsen anerkender, at en landmand eller maskinstation i princippet godt kan klare sig og køre lovligt med ældre traktorer, vogne og bugserede redskaber med enkeltkreds hydrauliske bremser efter 2022.

- Problemet opstår først i det øjeblik, hvor der anskaffes en ny traktor. Efter 2022 må den ikke anvendes til vogne og redskaber to-kreds luftbremser, siger han og opfordrer enhver til at tænke situationen igennem og lægge en strategi for bedriftens overgang til to-kreds bremser.

- Faktisk er der det kommende halvandet år en særlig mulighed for at anskaffe sig, for eksempel en vogn, med begge systemer. Dermed kan man sikre sig en vogn, der også i fremtiden kan anvendes med både den gamle traktor med en-kreds hydrauliske bremser og fremtidens to-kreds luftbremser. For eksempel en ældre traktor foran kornvognen i høst eller lignende.

- Fra 2022 må vi nemlig ikke sælge nye vogne med begge systemer, men kun levere nye vogne med tokredsbremser, der så alene kan anvendes til nye traktorer. Jeg er klar over, det godt kan lade sig gøre at eftermontere to-kreds luftbremsesystemer på traktorer, men ved også, at det er ret så bekosteligt.

- Investerer man i nyt, vil det derfor allerede nu være klogt at sikre sig, at ethvert bugseret redskab på to-tre tons eller derover forsynes med et to-kreds luftbremsesystem. Det være sig store harver, såmaskiner, sprøjter, gødningsspredere, halvbugserede plove med videre.

Seges anbefaler 

I dag sælges stort set alle store traktorer over 300 hk med luftbremser som standard.

- Det er derfor glædeligt, at såvel Seges, maskinstationerne og maskinhandlerne nu entydigt anbefaler alle at påbegynde indfasningen af to-kreds luftbremser ved nyinvesteringer. Som jeg ser det, risikerer de landmænd, maskinhandlere og leasingselskaber, der nøjes med at satse på det kendte hydrauliske et-kredssystem i en klemme, fordi deres vogne og redskaber i praksis ikke kan anvendes med nye traktorer, når overgangsordningen ophører, siger Kristian Jakobsen.

MI, der blandt andet importerer franske KUHN maskiner, oplyser, at Kuhn nu har besluttet, at alle bugserede maskiner som standard forsynes med to-kreds luftbremsesystem.

- Jeg opfordrer alle landmænd og maskinstationer at lægge en strategi for indfasning af to-kreds luftbremser, som bliver den nye standard. Det er fornuftigt og udtryk for rettidig omhu at påbegynde indfasningen med det samme, når det gælder nyinvesteringer, lyder det fra Kristian Jakobsen.

Luft er billigst

Med beslutningen om at satse på luftbremsesystemer, tilpasser Danmark sig den standard, der er gængs i de fleste europæiske lande og som dermed bliver standard fremover, forklarer direktøren.

- Hvad de færreste tænker over, er komponenterne til luftbremsesystemer langt billigere end til hydraulik.

Det skyldes jo, at to-kreds luftbremser altid har været standard i lastvognsbranchen, hvorfor komponenterne massefremstilles i langt større mængder end de hydrauliske bremsesystemer, vi hidtil har brugt her i Danmark.

To-kreds luftbremser

En kornvogn, såmaskine eller bugseret harve kan sagtens klare sig i overgangsperiode med et et-kreds hydraulisk system, ligesom det også fremover vil være lovligt at anvende den gamle traktor med en-kreds hydrauliske bremser til disse maskiner.

- Problemet opstår især, når man efter 2022 udskifter sin traktor og ikke mere har mulighed for at køre med de ældre maskiner og vogne uden luftbremser.

- Ved at lancere muligheden for to-kreds luftbremser, og i øvrigt som standard senest fra januar 2022, på alle bugserede redskaber fra Kuhn, søger vi bevidst at fremtidssikre vores kunder mod den blindgyde, de ellers kunne ende i med deres nyinvesteringer, forklarer Kristian Jakobsen.


OBS! Når du gemmer kommentaren vil du modtage en mail med et link til aktivering. Din kommentar vil først blive vist når du har aktiveret den. Din email adresse vil selvfølgelig ikke blive vist!

Hold en god tone

Undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter i kommentarerne.
Brug kun links i kommentarerne, såfremt det er relevant.

OBS.: Debatten modereres af portalens redaktion. Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes konsekvent.


Tak for din kommentar!

Vi er dog ikke helt færdige endnu. Vi har sendt dig en mail med et link til aktivering af din kommentar. Først når du har brugt linket vil din kommentar blive synlig på hjemmesiden.

Har du ikke fået en mail i løbet af 10 minutter kan det være fordi din mail service har frasorteret den som spam.