Igennem de sidste mange år er det gået nedad med antallet af danske elever. Det er et emne som jeg og andre har taget fat i adskillige gang, men hver gang stikker folk hovedet i busken og råber ud til os, at det er de andres skyld. Spørger man landbrugsskolerne kan de intet gøre, og de skubber ansvaret videre til svineproducenterne selv. Og de skubber hurtigt problemet videre til Landbrug & Fødevarer. Egentlig er jeg ligeglad med, hvem der har ansvaret. Men fakta er, at mange svineproducenter skriger på kvalificerede danske elever, og i mellemtiden ansætter de udenlandsk arbejdskraft.

Hvis vi skulle sætte et skrækscenarie op, så er denne udvikling først for fremmest slem for branchens fremtid. Her tænker jeg ikke på at udenlandsk arbejdskraft skulle være dårligere, men alene på det faktum, at jo færre unge danskere, der uddannes, jo færre er der til at overtage efter den nuværende generation.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På et møde med en gruppe svineproducenter, kom jeg i snak med en yngre svineproducent, og han havde en lidt anden vinkel. Han mente nemlig at fremtidens svineproducenter ikke er uddannede landmænd, men i stedet pengemænd, som alene ser det som et økonomisk foretagende, og dermed har folk ansat til produktionen. Tanken er besnærende at købe ind på, og jeg skal heller ikke afskrive teorien helt. Men hvorfor en med mange frie midler skulle få lyst til at vælge at sætte sine penge i en produktionsvirksomhed, der er så meget under pres fra det omkringliggende samfund, og hvor udsiget til et konkurrencedygtigt afkast er minimal, har jeg måske svært ved at se.

Bundlinjen for mig er fortsat, at vi i fællesskab er nødt til at få flere danske elever ind i staldene. Der er ingen simple løsninger, og i mine øjnene ligger ansvaret i alle led i branchen. Alle skal rykke sig, hvis vi skal i mål. Vi skal gøre op med gamle ideer og holdninger til de danske unge, og i stedet tilbyde dem noget de kan se sig selv i - og det haster.