Når man har startet op med produktion af sopolte, er der en del ting man skal lære, og det kræver en del management. Samtidig står den på ferieplanlægning og klargøring til sommer.

I 2017 startede vi op med at inseminere de bedste polte til avl, for på sigt at kunne være selvforsynende med polte. Efter en lidt hård opstart rent registreringsmæssigt er der nu ved at være ro og rutine omkring processerne, både på kontoret og på staldgangen.

Vores farestaldsansvarlige har godt styr på det - der bliver talt patter og randklippet med mere, og ført gode registreringer over hvilke dyr der eventuelt ikke kan bruges, og dem der falder fra undervejs indtil fravænning. Alle der er øremærket til avl bliver desuden tjekket inden fravænning igen - og eventuelle frafaldne numre bliver registreret. Det er pæne store grise vi fravænner, til trods for at det er 75 procent Yorkshire - og vi har et ganske fornuftigt antal levendefødte.

...Jeg skal da love for at vi er blevet opmærksomme på hvor plads- og tidskrævende det er med sådan nogle temperamentsfulde små teenage-grise...

Udfordringer med poltene

I klimastalden driller det dog - for når man kigger ind i stierne er det tydeligt at se hvor der går polte, og hvor der går almindelige grise. Der er markant flere ørebid, halebid, flankebid, slåskampe og generelt mere uro hos poltene. Vi er ved at have prøvet det meste synes jeg - færre dyr i stierne, mere halm, mere aktivering, flere ædepladser og sikkert mere. Seneste skud på stammen er at vi er begyndt at hænge saltsten op i stierne, med kæder monteret på også. De store 10 kgs saltsten man bruge til heste og køer - og så et par kædestumper der hænger ned sammen med - de kommer jo så også til at smage lidt salt. Og det ser ud til (7-9-13) at det er noget der virker. Grisene er helt vilde med det i hvert fald - så sammen med den ekstra plads, ekstra halm og så videre, så håber vi at det kan holde problemet nede.

[...]

Få fuld adgang med det samme

Opret dit abonnement her

Allerede abonnent? Log ind