Eksporten til Kina er vokset stort, og Kina har udviklet sig til at blive et af dansk landbrugs vigtigste markeder. Ifølge Landbrug & Fødevarer nåede salget af danske fødevarer til Kina og Hong Kong sidste år op på knap 13 milliarder kroner.

- Når landmanden skal træffe vigtige beslutninger om sin virksomheds udvikling, er det vigtigt at forholde sig til afsætningen af varerne. De markeder der vækster mest i dag, er de markeder der aftager mest i fremtiden, siger LMOs chefkonsulent i udvikling, Torben Wiborg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forstå det kinesiske marked

...Når landmanden skal træffe vigtige beslutninger om sin virksomheds udvikling, er det vigtigt at forholde sig til afsætningen af varerne...

Ifølge LMOs chefkonsulent i udvikling har Kina allerede ved flere lejligheder skabt store bevægelser i priserne på pels, mælk og svinekød på baggrund af interne forhold. Forståelse for det kinesiske marked er derfor blevet meget vigtigt for danske landmænd:

Torben Wiborg understreger, at de første danske landmænd allerede er aktive som investorer i Kina, og samtidig er der også begyndende kinesisk interesse for investeringer i dansk landbrug:

- På den baggrund vil vi gerne se nærmere på de muligheder for at investere i Kina, eller tiltrække risikovillig kapital fra Kina, siger han.

Studietur til Kina

Derfor arrangerer LMO en studietur, hvor formålet er at forstå den kinesiske udvikling, at komme tættere på den kinesiske forbruger, men også at besøger mælke- og svineproducenter i Kina. Studieturen holdes den den 4.-11. marts 2018, hvor landmænd og LMO kunder kan opleve og få et indtryk af, hvad en fremtid med eksport af danske landbrugsvarer kræver:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er vores ambition, at deltagerne kan træffe langt mere kvalificerede beslutninger på egen bedrift, fordi de ved mere om udviklingen udenfor Danmark, fortæller LMOs chefkonsulent.