Det er efterhånden blevet basisviden i svineproduktion, at drikkevandet kan være en kilde til store problemer. Rigelig med frisk og rent vand, er en forudsætning for at vi fortsat kan opretholde de høje produktionsresultater vi kender. Hvad mange stadig glemmer, er at vand ikke altid er frisk og rent, efter det har været en tur igennem vores rør.

De senere år har vi set adskillige produkter til vandrensning, og alle har det til fælles, at det kræver en tilsætning af et stof, som dræber bakterierne i vandet. Mange har oplevet gode resultater med disse midler, og det er derfor en god løsning for dem. Til de som ikke ønsker at tilsætte midler til vandet, er der en anden, mere naturlig løsning. Man kan nemlig udnytte naturens viden, og så dræbe bakterierne i form af UV-lys. Det foregår ved at en enhed sættes på vandtilførslen, hvor alt vand dermed bliver udsat for UV stråler

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sollys holder søer rene

...Man kan nemlig udnytte naturens viden, og så dræbe bakterierne i form af UV-lys...

UVC-strålerne, der bruges i denne enhed, er de samme, som findes i sollyset, og som gør dig solskoldet på en solskinsdag. Disse stråler har den egenskab, at de kan ødelægge og dræbe mikroorganismerne, men det kræver, at UV-strålerne rammer organismen.

- Det er de samme stråler, som via sollyset er med til at undgå, at søer og vandhuller i naturen ender som den rene bakteriesuppe, forklarer Pernille Snitkjær fra firmaet Levende Jord, der forhandler disse løsninger.

Denne desinfektionsmetode, som er helt uden brug af kemiske stoffer, bunder i forskning, som viser at mikroorganismerne dræbes effektivt ved bestråling af UVC med et optimalt niveau på 260 nanometer (nm).

Udover vand kan UV-stråler også bruges til desinfektion af andre ting såsom adgangssluser til mange udenlandske staldanlæg. Ved hjælp af UVC-stråler kan man med 99,9 procents effektivitet bekæmpe vira og bakterier uden brug af kemikalier og dermed uden forurening af vores omgivelser til gavn for mennesker og natur.

Artiklen fortsætter efter annoncen

UV lys på drikkevand fjernede bøvl med smågrise

Hos Søren Platz i Gesten var en Purion 2500 løsningen på årevis med diarre, dårlig tilvækst og høj dødelighed.

I næste udgave af Hyo besøger vi ham, for at høre hans erfaringer med UV desinfektion af vand, og hvorvidt han mener det har betalt sig.