Der er mange steder i grisens vækst, hvor bare et lille udsving, kan få fatal konsekvens, og sætte grisen ud af spillet.

Uden mad og drikke duer helten ikke! Vi kender alle ordsproget og det giver det sig selv, at den rette foder- og vandtildeling er særdeles vigtige forudsætninger for god sundhed og trivsel hos både soen og grisen i vækst. Men at give søer og grise i vækst det rigtige foder og godt med vand, gør det ikke alene. Sygdomskontrol spiller også ind på slutresultatet, ligesom der til enhver tid må og skal tages udgangspunkt i management faktorer, der påvirker kvaliteten af startproduktet. Det lyder ligetil og ganske logisk - men er alligevel ikke altid lige let at omsætte i dagligdagen på staldgangen.

Vand er det vigtigste

...Fire liter pr. minut skal en vandventil til søer således kunne levere...

Det kan ikke siges for tit - rent og frisk drikkevand og i den rette mængde, er simpelthen en nødvendig forudsætning for god og trivsel og vækst, både i soholdet, i klimastaldene og slagtesvinestaldene. Dagligt tilsyn med at alle drikkenipler fungerer og at vandtrykket er i orden, bør være en fast integreret del af arbejdsplanen.

Hvad er så rent og frisk drikkevand? I sagens natur så rent, at enhver af os kan tage et glas fra hanen og drikke det uden problemer. Langt de fleste gange, vi i Porcus har målt vandkvalitet i en besætning, da har det sjældent været et problem med rent drikkevand fra hovedhanen - men da nogle gange har det vist sig at være en anden historie med vandprøven inde fra sektionen. Det giver sig selv, at en vandprøve udtaget ved en drikkeventil/nippel vil have et højere bakterieantal på grund af skidt og møg i nærmiljøet. Derfor udtages en vandprøve i sektionen fra sted på rørstrengen i sektionen, hvor vandforsyningen til drikkeventil kan kobles fra.

[...]

Få fuld adgang med det samme

Opret dit abonnement her

Allerede abonnent? Log ind