Stålsiloerne, som også kaldes amerikanersiloer, er efterhånden blevet et normalt syn i det danske landskab. Hvor vi før så en gastæt silo ved hver en ejendom, er det nu blevet mere almindeligt, at det er stålsiloer, der rager op i landskabet.
Anders Rahbek driver sin fædrene gård ved Herning, nærmere betegnet Frølund lige uden for Hammerum. Her producerer han 16.500 slagtesvin, fra syv til 110 kg, samt driver 430 hektar med et almindeligt kornsædskifte. Kornet fodres op hos grisene og bliver oplagret forskellige steder på ejendommen, blandt andet i to stålsiloer med plads til 10.000 tønder.
Kornlagring kan medføre meget arbejde
Stålsiloerne, eller Amerikanersiloerne som de kaldes, har ifølge Anders Rahbek den store fordel, at de er lette at arbejde med. Når kornet er tippet af, passer det stort set sig selv, ind til det ligger i grisenes maver.
- I starten fyldte vi siloerne med en mobilsnegl, som var standardløsningen i starten, forklarer Anders Rahbek og fortsætter:
- Det blev dog ændret for to år siden, da vi købte den sidste silo og fik koblet en korngrav og en elevator på, så vi blot kan tippet et læs og køre ud i marken igen med det samme.
En gastæt silo har modsat stålsiloerne den klare fordel, at kornet kan opbevares med den fugtighed, det er høstet med. Der skal ikke bruges tid eller energi på tørring, og samtidig er det let at opbevare korn på denne måde. Til gengæld giver den en meget uens vare til mølleriet, som nogle dage skal tygge sig igennem vådt korn og andre dage tørt. Anders Rahbek er generelt ikke særlig vild med tanken om vådt korn, som kan give mange problemer i foderladen og i stalden.
Vælger man det andet system, hvor kornet skal tørres inden oplagring, er der to metoder til dette. Enten skal kornet igennem et tørreanlæg, som tører kornet ned til lagerfast temperatur for derefter at blive fyldt i siloer. En metode som kan have svært ved at følge med i høst. Alternativt kan man vælge planlagring med tørring fra bunden, men arbejdsbyrden heri er rimelig stor, da kornet skal ligges i en helt bestemt højde og meget plan, for at alt kornet bliver tørt.
Det bedste fra to systemer
Stålsiloerne, som Anders Rahbek har valgt, kombinerer, jævnfør ham, det bedste af to verdner. På den ene side er arbejdsindsatsen med indlagring og efterfølgende håndtering og udtagning begrænset modsat et planlager. Men hvor den gastætte silo har en lige så let håndtering, har stålsiloen stjålet ideen med tørring fra bunden ligesom i planlageret.
- Vi kan let læsse korn ind, og vi kan samtidig tørre det ned, uden at vi skal håndtere det yderligere, forklarer han.
I siloen sidder der tre lodrette snegle på en række, som samtidig med de blander kornet ved at hive korn fra bunden til toppen, roterer om midten, så de kommer rundt i siloen og blander kornet hele vejen rundt. På den måde bliver kornet hele tiden blandet samtidig med at det tørrer, og der opstår ikke luftkanaler i kornet, som luften vil vælge i stedet for at lufte kornet.
- Man kan godt sige, at vi får det bedste fra to verdener, ja måske kan man endda sige, man får lidt mere end det, siger Anders Rahbek og uddyber:
- Vi får en let og effektiv håndtering, samt en tør vare, men som bonus står vi også tilbage med en ensartet vare.
En lille ekstra bonus ved blandefunktionen i stålsiloen er ifølge Anders Rahbek, at man også har muligheden for at blande flere kornsorter.
- Vi bruger mellem 15 til 20 procent rug sammen med vores hvede, og det kan vi blande i siloen allerede ved høst, hvorefter det så er en blandet vare, når det kommer til kværnen, forklarer han.
Ensartet foder til grisene
Når Anders Rahbek fremviser sine to stålsiler, hvor den ene er to år gammel, mens den anden er godt seks år gammel, er der ingen tvivl i hans sind om, hvorfor netop dette system er fremtiden hos ham.
- Muligheden i at kunne få ensartet korn ind til grisene betyder alt i min verden, forklarer han og uddyber:
- Vi prøver hele tiden at tilrette og optimere det foder, vi putter i munden på grisene, og så er det svært, hvis kvaliteten af det korn vi får ind i dag, kan være anderledes end det, vi får ind i morgen.
Noget af det Anders Rahbek peger på er, at i de andre oplagringssystemer kommer korn ind i siloen i den rækkefælge, det er høstet, uden at der sker en efterfølgende blanding. Dette betyder i grove træk, at kornet også kommer ind til grisene i forskellige portioner, som kan være meget forskellige.
- Der kan være meget stor forskel på næringsstofindholdet af korn fra to marker, fortæller han og fortsætter:
- Hvis det så samtidig er korn i en gastæt silo, kan det nederste korn være knastørt under indlagring, mens næste portion er vådt, og måske er de sidste læs tørt igen. På den måde vil det også svinge meget, om det er vådt eller tørt korn, der kommer ind til grisene.
Muligheder for planteavlere
Tidligere har det ifølge Anders Rahbek været sådan, at de store planteavlere havde plansiloer, mens husdyrproducenterne var mere til den gastætte løsning, hvor kornet kan lagres uden forudgående tørring. Arbejdet i et planlager afskrækkede husdyrproducenterne, mens det gastætte korn ikke var en salgsvare, som planteavlerne kunne bruge. Det er anderledes nu med stålsiloerne, mener han.
- Ved at kornet blandes under tørring, får vi jo en ensartet vare, som ligesom ved grisene også er en ønskesituation for planteavlere, der ønsker en god og ensartet kvalitetsvare, når det skal sælges, forklarer han.
Han mener også, at planteavlerne kan opnå store arbejdsbesparelser frem for et plansiloanlæg, hvor kornet skal skovles både ind og ud.
Tørrer inden det bliver lagt på planlager
Hos Anders Rahbek lagres kornet, som tidligere nævnt, både i stålsiloer, gastæt silo og et enkelt planlager. Det er dog planen, at der inden for overskuelig fremtid skal sættes endnu en stålsilo op, så lageret af kornet kan blive mere samlet.
- Lige nu er det faktisk sådan, at vi tørrer vores vinterbyg i stålsiloen for derefter at køre det ind i plansiloen, forklarer Anders Rahbek.
Al tørring, hvad enten det foregår i mobile anlæg, i et plansiloanlæg eller i en stålsilo, kræver energi i form af varme. I en stålsilo regner man med cirka en krone pr. procent der skal nedtørres. Mange steder løses det ved hjælp af gas eller el, men hos Anders Rahbek er det ikke tilfældet.
- Hos os er det halmfyret, der tørrer kornet i siloerne, forklarer han
- Ellers havde vi jo også skulle investere i en gaskanon, vi kunne sætte foran blæseren, når kornet skulle tørres, men det slipper vi for, fortsætter han.
