Hestebønner er lovende som afgrøde og proteinkilde og kan delvis erstatte sojaskrå i svinefoder.

Bælgsæd er kendt for at indeholde skadelige stoffer i form af ANFer (antinutritionelle faktorer). Hestebønner indeholder tanniner, trypsininhibitorer, vicin og convicin samt lektiner. Især indholdet af tanniner vurderes som begrænsende faktor for brug af hestebønner. Tanniner binder protein både i foder, spyt og i tarmkanalens epitel og tarmvæsker, og dermed nedsætter tanniner fordøjeligheden af proteinet.

Tanniner smager desuden bittert og kan derfor reducere foderoptagelsen. Tidligere har anbefalingen været, at kun de hvidblomstrede sorter kunne anvendes til svinefoder, men da de hvidblomstrede sorter havde for lave udbytter og ikke var rentable at dyrke, har hestebønner ikke været anvendt i det konventionelle svinefoder.

? Som tommelfingerregel kan man regne med, at 10 procent hestebønner kan erstatte fire procent sojaskrå og seks procent korn?

Hvor de hvidblomstrede hestebønnesorter stort set er frie for tanniner, indeholder de brogetblomstrede sorter tanniner, som primært sidder i bønnens skal. Nyere brogetblomstrede sorter har imidlertid et lavere indhold af tanniner, idet de indeholder cirka halvt så meget tannin, som nogle af de ældre sorter. Da disse sorter desuden har vist lovende forsøgsresultater rent dyrkningsmæssigt, var det oplagt at teste den fodringsmæssige værdi til svin, også fordi mange svineproducenter selv ønsker at producere deres foder og derved være mindre afhængige af svingende råvarepriser.

[...]

Få fuld adgang med det samme

Opret dit abonnement her

Allerede abonnent? Log ind